HIF-drenge blandt DM-favoritterne

En trøjeløs Mirsad Suljic er altid garant for mål, og derfor er han også blandt favoritterne til at blive topscorer til lørdagens danmarksmesterskaber i indendørsfodbold. Arkivfoto: Palle Herløv

HIF-drenge blandt DM-favoritterne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et hold bestående næsten udelukkende af spillere fra Hedensted IF's danmarksseriehold vurderes af bookmakeren Bet25 til at spille med om topplaceringerne, når der lørdag spilles inde-DM i Grenaa Idrætscenter.

Hedensted/Grenå: Efter en lang række indledende runder bliver det lørdag afgjort, hvem der kan kalde sig danmarksmestre i indefodbold anno 2019.

Det sker, når Grenaa Idrætscenter danner rammen om den niende udgave af mesterskabet, hvor landets bedste indendørsspillere kæmper om den prestigefyldte titel. Og ifølge oddssætterne hos den danske bookmaker, Bet25, er Hedensted-mandskabet Midtjysk Tag blandt favoritterne til at snuppe trofæet.

- Efter en række sæsoner i periferien af den absolutte elite i dansk indefodbold har Midtjysk Tag virkelig fundet storformen i denne sæson, hvor det er blevet til stævnesejre i nogle af landets allerstørste stævner. Holdets hidtil bedste placering ved inde-DM er en fjerdeplads, men vi har en forventning om, at det bliver ændret i år. Og selvom de kun er tredjeseedet, er det ikke utænkeligt, at går hele vejen og snupper guldet. De har i hvert fald kvaliteterne til det, siger oddschef Morten Olsen fra Bet25 i en pressemeddelelse.

Midtjysk Tag består af Nicolai Givskov, Mikkel Thisgaard, Rasmus Jørgensen, Ronni Nordnæs, Lasse Dahl-Hansen og Mirsad Suljic, som alle til dagligt tørner ud for Hedensted IF's danmarksseriehold. Sidstnævnte er desuden blandt forhåndsfavoritterne til at løbe med titlen som turneringens topscorer.

På holdet er også Jeppe Pedersen fra Odders 2. divisionshold.

HIF-drenge blandt DM-favoritterne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce