Gamle bytræer spænder ben for fodgængere - nu skal de fældes

Vejlevej i Hedensted fremstår i dag som en smuk træallé. Fortovene har imidlertid et påtrængende behov for renovering, da træernes rødder løfter fortovet ? nogle steder op til 30 cm. Foto: Michael Svenningsen

Gamle bytræer spænder ben for fodgængere - nu skal de fældes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Træerne på Vejlevej giver en smuk indgangsportal til Hedensted, men de ødelægger fortove og cykelstier, der nogle steder er hævet med op til 30 cm.

Hedensted: Det vakte stor opstandelse, da kommunen først på året besluttede at fjerne de gamle træer på Horsensvej i Hedensted. Nu er den gal i en anden ende af byen, nærmere bestemt Vejlevej, hvor der også står en masse gamle træer i vejkanten.

Problemet er - ligesom det var tilfældet på Horsensvej - at træerne er blevet så store, at rødderne ødelægger både fortove og cykelstier.

- Vi har fået mange klager over de ødelagte fortove, og vi er nødt til at gøre noget ved problemet nu - før det bliver endnu værre. Nogle steder er fortovet og cykelstien hævet med op til 30 cm, siger formand for teknisk udvalg, Lene Tingleff (V).

Det er trist, at vi skal fælde træerne, for det ser pænt ud, men det nytter jo ikke, at folk går og vælter på fortovet.
Lene Tingleff, udvalgsformand
Det ødelagte fortov på Vejlevej er til gene og fare for gående borgere i byen, og kommunen har en forpligtelse til at udbedre skaderne. Foto: Michael Svenningsen
Det ødelagte fortov på Vejlevej er til gene og fare for gående borgere i byen, og kommunen har en forpligtelse til at udbedre skaderne. Foto: Michael Svenningsen

Farligt at skære i rødderne

Selvom de gamle træer giver en smuk indgangsportal til byen, har udvalget derfor besluttet, at træerne skal fældes.

- Vi har undersøgt muligheden for at bevare dem, men det kan ikke lade sig gøre. Det vil nemlig være nødvendigt at skære de øverste rødder af for at få fortovet og cykelstien på plan igen, men hvis man skærer i rødderne, er der risiko for, at træerne vælter. Derudover vil træerne inden for en årrække igen ødelægge fortovet, siger Lene Tingleff.

Nye træer plantes i kasser

Det er nødvendigt med en større renovering af fortove og cykelstier på vejen, og så vil kommunen plante nogle nye træer. Et projekt, der alt i alt kommer til at koste omkring en mio. kr.

- Vi vil gerne blive ved med at have en flot indgang til byen, og derfor planter vi nogle nye træer. Denne gang er vi dog blevet klogere, og vi planter træerne i nogle kasser, så rødderne ikke kan ødelægge fortovet. Samtidig kommer de til at udgøre en trafikdæmpende foranstaltning. Det bliver samme udtryk som på Østre Ringgade, siger Lene Tingleff.

Hun forventer, at arbejdet går i gang allerede i løbet af de næste måneder. Det bliver ikke nødvendigt at lukke vejen i forbindelse med renoveringen.

Gamle bytræer spænder ben for fodgængere - nu skal de fældes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce