Fra havefest til strandfest: Eriksen og co. kommer på storskærm i pinsen

Firkløveret bag Juelsmindes storskærm er ude for at betragte grunden, hvor storskærmsarrangementet i pinsen finder sted. Fra venstre: Michael Haahr, Kenneth Kristensen, Jeanette Steensen og Alexander Mateev. Foto: Joachim Voss

Fra havefest til strandfest: Eriksen og co. kommer på storskærm i pinsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Juelsmindes storskærm rykker fra Hotel Juelsminde Strand og helt ned til Storstrand ved campingpladsen.

Juelsminde: Der var fuld knald på VM-feberen sidste sommer, da firkløveret bag Juelsmindes storskærm inviterede til fodboldfest i parken ved Hotel Juelsminde Strand.

Denne sommer er der hverken VM eller EM i fodbold, men det betyder ikke, at storskærmen kan holde sommerferie. Årets første storskærmsbegivenhed finder sted i pinsen, da det danske herrelandshold i fodbold spiller to vigtige EM-kvalifikationskampe.

Det gælder først Danmarks kamp mod Irland, der vises på storskærmen fredag 7. juni om aftenen, og mandag 10. juni om aftenen vises kampen mod Georgien.

- Vores forventning er, at folk havde en så god oplevelse sidste år, at de vil prøve det igen i år, siger Kenneth Kristensen, der sammen med Jeanette Steensen, Michael Haahr og Alexander Mateev er initiativtagere til storskærmen.

Juelsmindes storskærm
  • Projektet drives af Michael Haahr, Jeanette Steensen, Kenneth Kristensen og Alexander Mateev.
  • Idéen med projektet er ikke at tjene penge. Idéen er at samle Juelsminde og vise omverdenen, hvad byen er i stand til.
  • Skærmen er 25 kvadratmeter stor, og den skal tændes i mange timer i forvejen, hvis kvaliteten skal være god.
  • Storskærmen skal også i aktion under Juelsminde Run, revyen og så pønser initiativtagerne på at vise film over sommeren.

Bedre klædt på i år

Som noget nyt rykker storskærmen ind centralt i byen til grunden foran Juelsminde Strand Camping. Havefesten fra sidste år erstattes af en strandfest, som Jeanette Steensen beskriver det. Skærmen kommer til at vende ud mod havet, så bådejere burde kunne se Christian Eriksen og landsholdets øvrige stjerner folde sig ud fra gyngende grund.

- Vi vil rigtig gerne have skærmen ud og arbejde så meget som overhovedet muligt, siger Michael Haahr, og Alexander Mateev supplerer:

- Den skal arbejde for Juelsminde-halvøen og sørge for, at vi får flere turister til byen og hele området.

Gruppen bag storskærmen gjorde sig mange erfaringer sidste år i forhold til hvilke tilladelser, de skal søge, og hvilke faciliteter, der er brug for. Det kommer dem til gode i sæson to, der starter i pinsen.

- Vi fik en storskærmsuddannelse sidste år, siger Kenneth Kristensen, og Jeanette Steensen indskyder:

- Så nu er vi godt klædt på i år. Vi ved, hvad vi skal søge af tilladelser, og vi ved, hvor vi skal søge dem.

Storskærmsarrangementet 7. juni finder sted samtidig med Pinsejazz Festivalen, og initiativtagerne håber, at det vil lokke flere mennesker hen og se landskamp. Samtidig lover initiativtagerne, at der under begge kampe er mulighed for at slukke både tørst og sult.

Fra havefest til strandfest: Eriksen og co. kommer på storskærm i pinsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce