Fra beverding til sportsbar: Stemningen er bedre end på sofaen

Den nye sportsbar Goal i Hedensted havde officiel åbning lørdag. Kim Sølvbjerg (tv.) ejer sammen med tre andre stedet, men har en daglig leder til at stå for driften. Foto: Michael Svenningsen

Fra beverding til sportsbar: Stemningen er bedre end på sofaen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På grund af passionen for fodbold var der kort betænkningstid hos en kvartet fra Hedensted, da de blev tilbudt at overtage værtshuset TogeT. I dag er stedet på Vesterbrogade ombygget til et helt andet klientel.

Hedensted: Adressen er den samme, og en stor del af indmaden ligeså, men derudover er det svært at drage paralleller mellem dengang og nu.

Siden værtshuset TogeT på Vesterbrogade i Hedensted 1. februar officielt skiftede hænder til et lokalt hold bestående af Kim Sølvbjerg, Nicolai Primdahl Sølvbjerg, Ole Jensen og Max Jensen vidner ophængte fodboldtrøjer og tre fladskærme om, at den tidligere målgruppe er sparket til hjørne.

Nu er det ikke blot en øl og måske lidt livemusik, klientellet mødes om. Det er primært fodboldkampe og andre store sportsbegivenheder, der trækker gæsterne ind i sportsbaren Goal.

- Det er noget, vi selv har savnet i Hedensted gennem årene - et sted med liv, sport og en god atmosfære til kampene. Det er hyggeligere at se sit hold heromme end hjemme i sofaen, og vi kan også se, at der allerede nu kommer mange nye, unge mennesker fredag og lørdag, siger Kim Sølvbjerg.

I forbindelse med ombygningen har der kun været en enkelt lukkedag. Det betyder samtidig, at Goal ikke er helt i mål med detaljerne endnu, omend baren allerede er prydet med trøjer fra store navne som Pelé, Daniel Agger og Wayne Rooney - alle naturligvis med autografer. Trods ejerskabets klare tilhørsforhold hos de regerende pokalmestre fra Brøndby IF, har et privat venskab med FC Midtjylland-spilleren Alexander Scholz også givet plads til en trøje med Ulvene fra Heden.

Der er stadig kunder, som efter næsten 10 år siger, at de skal på kroen. Vi vil gøre alt for, at folk fremover siger, de tager på Goal.
Kim Sølvbjerg, medejer, sportsbaren Goal
Det ser ud til at være faldet i god jord, at Hedensted har fået en sportsbar Goal i Hedensted. Foto: Michael Svenningsen
Det ser ud til at være faldet i god jord, at Hedensted har fået en sportsbar Goal i Hedensted. Foto: Michael Svenningsen

Sigter efter livebetting

At kvartetten endte med at overtage stedet skyldes i høj grad hjerteblod. Inden de blev stamgæster på TogeT, havde de nemlig tidligere oplevet frustrationerne over at mangle et sådan sted i byen.

Og som endnu mere inkarnerede fodboldfans med utallige rejser til især engelske kampe var de ikke sene til at slå til, da de så mulighederne i at skabe en ny ramme omkring sporten.

- Planen er på sigt at blive lidt som eksempelvis Pitstop, med mulighed for livebetting, nogle hyggeligere båse - og selvfølgelig endnu mere sport. Vi oplever, at folk som tidligere var taget tidligt til Horsens eller Vejle nu bliver holdt i byen, og derfor arbejder vi også på at få udvidet vores bevilling fra kl. 2 til kl. 5, siger Kim Sølvbjerg.

Der er så at sige investeret i den helt store tv-pakke, så med i øjeblikket tre forskellige skærme bør gæsterne ikke være nervøse for, om det er muligt at se lige netop deres hold i aktion.

For at bringe stemningen et nøk op i niveau, har Goal også som fast gimmick, at man får en gratis øl ved at møde op iført trøjen fra sin favoritklub.

På væggene sørgrer storskærme for, at fodboldkampe af alle slags kan følges. Foto: Michael Svenningsen
På væggene sørgrer storskærme for, at fodboldkampe af alle slags kan følges. Foto: Michael Svenningsen

Plads til alle

Kim Sølvbjerg lægger ikke skjul på, at omvæltningen ikke er faldet i god jord hos alle de forhenværende stamgæster.

- Kunderne i dag vil sige, at vi er langt væk fra et værtshus - og det har også været målet. Til gengæld åbner vi kl. 11, så de gamle stamgæster har god tid inden kampene begynder - og så er der altid en mulighed for at trække tilbage til baren, når fodboldtrøjerne begynder at indfinde sig, siger han.

Selvom jobbet som daglig leder er uddelegeret til Megan Lærke Beierholm, vil en af ejerne altid være at finde på sportsbaren.

- Men vi ville også bruge en stor del af vores fritid her, hvis vi ikke var ejere, slutter han.

Fra beverding til sportsbar: Stemningen er bedre end på sofaen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce