Fra Gaza til Afghanistan: Hedensteds soldater har mødt hinanden for første gang

I forbindelse med markeringen af flagdagen for Danmarks udsendte overrakte Danmarkssamfundet en ny fane til byrådssalen i Juelsminde. Ifølge Kjeld Bøjlesen fra foreningen er Hedensted Kommune kun én ud af to kommuner i landet, der har sin egen fane i byrådssalen. Foto: Michael Svenningsen

Fra Gaza til Afghanistan: Hedensteds soldater har mødt hinanden for første gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næsten 100 veteraner, pårørende, byrådsmedlemmer og hjemmeværnsfolk deltog 5. september i Hedensted Kommunes første markering af den nationale flagdag for Danmarks udsendte.

Juelsminde: Luften i Hedensted Kommunes byrådssal var tæt onsdag eftermiddag.

Ikke kun på grund af den varme septembersols stråler, men også af snak, medaljeraslen og forståelse.

5. september mødtes soldater-veteranerne i Hedensted Kommune for første gang til en markering af den nationale flagdag for Danmarks udsendte. En dag og anerkendelse, der ligegyldig, om man som 82-årige Hans Jørgensen fra Tørring var udsendt til Gaza-striben i 1957, eller man som Lars Fries fra Ølholm var i ex-Jugoslavien i 1994 og 1996, har stor betydning

- Fra mit hold kom alle hjem, men sådan var det ikke for alle. Nogen kom kun hjem fysisk, men ikke mentalt. Det er anerkendelsen af dem, jeg er her for i dag, fortalte Lars Fries, der havde taget sin hustru og datter med fra Ølholm til den to timer lange markering.

Vi har fået mulighed for at mødes en gang om året på tværs af aldersgrupper, udstationeringer, køn, rang og værn. Det betyder utroligt meget at få lov til at tale med nogle ligesindede, at vi ikke skal forklare os overfor hinanden.
Claus Sørensen
Soldaterforeninger, hjemmeværnet, Danmarks Veteraner med flere bidrog til markeringen med faner. I alt 216 registrerede veteraner er bosat i Hedensted Kommune. Foto: Michael Svenningsen
Soldaterforeninger, hjemmeværnet, Danmarks Veteraner med flere bidrog til markeringen med faner. I alt 216 registrerede veteraner er bosat i Hedensted Kommune. Foto: Michael Svenningsen

Også for pårørende

Dagens hovedtaler blev Claus Sørensen fra Tørring. Han er selv veteran og har det sidste år via De Konservative arbejdet for, at Hedensted Kommune ikke bare skulle markere flagdagen, men også indføre en veteranpolitik. Sidstnævnte blev vedtaget i maj måned af et enigt byråd.

- For mig er flagdagen faktisk ikke så vigtig. Jeg har ikke brug for en speciel anerkendelse. Den største anerkendelse, jeg kan få, er, når jeg møder kampfæller, og vi giver hinanden et lille respektfuldt nik. Det er dem, der er kommet hjem med ar på krop og sjæl, og dem, der slet ikke kom hjem, som er vigtige at anerkende, lød det bl.a. fra Claus Sørensen.

- Men det er også de pårørende og det kæmpe afsavn, de lider derhjemme, det handler om. Selvom verden er blevet mindre med Skype og billig mobiltelefoni, er savnet lige så stort. Tiden derhjemme er ofte dobbelt så lang for de pårørende som for os, konstaterede han endvidere i sin tale.

Han var i lighed med flere af de ansvarlige politikere stolt og positivt overrasket over det store fremmøde til dagen.

- Det er storslået og siger nok også noget om, at behovet for, at veteraner og pårørende mødes, nok er større, end man lige havde forestillet sig i første omgang, lød det fra Claus Sørensen.

Den pensionerede slagter, 82-årige Hans Jørgensen fra Tørring, var nok blandt de ældste veteraner til stede i byrådssalen. Han var udsendt til Gaza-striben i 1957 og plejer at være med til at markere flagdagen i Fredericia. Foto: Michael Svenningsen

Se uddrag af Claus Sørensens tale her:

-Som sønderjyde er det helt naturligt at deltage i Flagdagen, lød det fra 44-årige Claus Poulsen, der er flyttet til Tørring for godt to år siden. Han har været udsendt fem gange: Til Makedonien i 1997 og 1999, til Kosovo i 1999, Irak i 2004 og Afghanistan i 2008. I dag arbejder han som maskinarbejder. Foto: Michael Svenningsen

Kirsten Terkilsen (V) fik sammen med Kjeld Bøjlesen og Kasper Glyngø lov til at slå søm i byrådets nye fane, mens Lene Tingleff (V) og Birgit Jakobsen (KD) agerede fanebærere. Foto: Michael Svenningsen

Juelsminde: Veterandag på Juelsminde Rådhus. Foto: Michael Svenningsen

Annonce
Annonce
Annonce