For meget kalk i vandet i Juelsminde: Vandværk ser på to mulige løsninger

Generalforsamlinger i vandværker er normalt ikke store tilløbsstykker, men hele 180 brugere mødte op, da Juelsminde Vand sidste år havde kalkindhold og blødgøring af vandet på dagsordenen. Igen i år ventes emnet at få mange til at møde op. Arkivfoto

For meget kalk i vandet i Juelsminde: Vandværk ser på to mulige løsninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Juelsminde Vand vil blødgøre vandet, der kommer ud til brugerne. Kalkindholdet skal ned, men det skal ske på anden måde end først planlagt.

Juelsminde: Igen i år kommer generalforsamlingen i Juelsminde Vand til at handle om, hvordan vandværkets vand bliver mindre kalkholdigt.

Kalken forkorter levetiden på rør og opvaskemaskiner, og på sidste års generalforsamling med hele 180 deltagere fik bestyrelsen ja til at teste et anlæg, der mindsker kalkindholdet ved at bringe vandets hårdhedsgrad ned fra 20 dH til 12.

Anlægget har fungeret, som det skulle, men alligevel har bestyrelsen sadlet om og ser nu på andre anlæg, fortæller formand Kim Erfurt.

- Vi mener ikke, det er nok at sænke hårdhedsgraden til 12 dH. Vi vil gerne nærme os otte-ti dH. Anlægget er heller ikke fleksibelt nok. Hvis der sker noget med en boring, og vi må bore ned et nyt sted, hvor vandet har en hårdhed 25 dH, så er det ikke nok at kunne sænke hårdheden med otte dH, siger han.

Der er stadig uafklarede spørgsmål, så vi håber, at vi får opbakning til at køre videre og får ok til, at en af de to metoder bruges.
Kim Erfurt, formand, Juelsminde Vand.

To nye metoder i spil

Derfor vil bestyrelsen bede de fremmødte på generalforsamlingen, som foregår onsdag 20. marts kl. 19, om opbakning til, at to andre anlæg og metoder undersøges nærmere.

Der er tale om en såkaldt "pellet-metode", hvor kalk udfældes på små sandkorn i en reaktor, og "ion-bytning", hvor vandet ledes igennem et anlæg, og kalken sætter sig på små kugler.

Bestyrelsen har rådført sig med Rambøll, som skriver, at et pelleanlæg er ca. 20 procent billigere end et ionbytningsanlæg, der kræver en tilbygning til vandværket.

Til gengæld er driften af ionbytningsanlægget ca. 40 procent billigere pr. kbm produceret vand.

- Der er stadig uafklarede spørgsmål, så vi håber, at vi får opbakning til at køre videre og får ok til, at en af de to metoder bruges, siger Kim Erfurt, der melder om mange tilmeldinger til generalforsamlingen.

For meget kalk i vandet i Juelsminde: Vandværk ser på to mulige løsninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce