Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Første spadestik taget til nyt vandværk i Snaptun

Formand for bestyrelsen i Glud Vandværk, Johnny Sørensen, brugte en sølvfarvet spade, da det første spadestik blev taget til vandværket. Foto: Mette Højmark Mikkelsen

Første spadestik taget til nyt vandværk i Snaptun

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rent vand og nok af det er stikord for det nye vandværk i Snaptun, der forventes at være klar til foråret.

Snaptun: Egentlig tog en gravemaskine det første spadestik til det nye vandværk i Snaptun mandag morgen, men op ad formiddagen blev det officielle stik taget med en sølvfarvet spade.

Det nye vandværk hører under sammenslutningen Glud Vandværk og får navnet "Glud Vandværk - Værket i Snaptun," når det i foråret 2018 står klar til brug.

Formand for bestyrelsen i Glud Vandværk, Johnny Sørensen, fik æren af at tage det første officielle spadestik, og han glæder sig over, at byggeriet nu er sat i gang.

Glud Vandværk har i flere år arbejdet på planerne om et nyt vandværk, da det nuværende, der ligger lige ved siden af, er ved at være slidt.

- Det nuværende vandværk er fra 1936, og det har svært ved at overholde de regler, der er for vandsikkerhed i dag, siger Johnny Sørensen.

Han forventer, at det nuværende vandværk kan rives ned til sommer.

Se tegningerne: Her skal der skabes topvand til hanerne
Det nye vandværk kan yde alt det, vi skal bruge. Samtidig bliver drikkevands- og forsyningssikkerheden større med et nyt vandværk.
Johnny Sørensen, formand

Kan forsyne hele området

Under sammenslutningen Glud Vandværk hører også Skjold Vandværk, der sammen med det nuværende vandværk i Snaptun producerer 150.000 kubikmeter vand om året.

Det nye vandværk i Snaptun kommer til at kunne producere 200.000 kubikmeter vand årligt, og det kan også dække hele forsyningsområdet fra Hjarnø til Møgelkær alene. Det er lavet sådan, i tilfælde af at værket i Skjold en dag bliver nedlagt.

- Det nye vandværk kan yde alt det, vi skal bruge. Samtidig bliver drikkevands- og forsyningssikkerheden større med et nyt vandværk, siger Johnny Sørensen, der også sidder i byrådet i Hedensted Kommune for Socialdemokraterne.

I det nye vandværk kommer der to rentvandstanke i modsætning til den ene, der er i det nuværende. Det betyder, at man kan lukke den ene tank ned for renovering, mens den anden tank stadig pumper vand ud til forbrugerne.

Skanderborg-virksomheden Silhorko har hovedenterprisen på byggeriet, der bliver omkring 375 kvadratmeter stort. Prisen lyder på 10,1 mio. kr.

I forbindelse med byggeriet bliver en stander sat op, så brandbiler kan fylde sine vandtanke op.

Her kommer det nyt vandværk til at ligge: