Fødevarekontrol lukker pizzeria på grund af mistanke om rotter

Fødevarekontrollen har efter et besøg hos Tørring Pizza i sidste uge forbudt salg af fødevarer indtil videre. Arkivfoto

Fødevarekontrol lukker pizzeria på grund af mistanke om rotter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tørring Pizza har fået forbud mod salg af fødevarer indtil videre. Fødevarekontrol bekræfter at forbuddet skyldes mistanke om rotter.

Tørring: Salg af fødevarer forbudt indtil videre. Sådan er ordlyden på en streamer i døren hos Tørring Pizza på Bredgade i Tørring.

Streameren er sat op af Fødevarestyrelsen torsdag 31. august. Det fortæller sektionsleder Tine Lykkeberg Nielsen fra FødevarerSydvest. På Fødevarestyrelsens hjemmeside fremgår det, at det er en streamer, der typisk bliver sat op i forbindelse med rotter, og Tina Lykkeberg Nielsen bekræfter også, at streameren er sat op på grund af en mistanke om rotter.

- Mere kan jeg ikke sige indtil, der foreligger en endelig kontrolrapport. Vi er i gang med sagsbehandlingen og forventer, der er en rapport klar i slutningen af uge syv, lyder det fra Tine Lykkeberg, der i øvrigt fortæller, at det ikke er usædvanligt, at fødevarerkontrollen på den måde forbyder salg af fødevarer, men at det heller ikke er noget, der sker hver dag.

Af hjemmesiden findsmiley.dk fremgår det, at seneste smiley-rapport hos Tørring Pizza er lavet 21. januar i år. Her kom fødevarekontrollen forbi på baggrund af en forbrugerhenvendelse. De havde ingen anmærkninger på dette tidspunkt, og pizzeriaet bibeholdt derfor sin elitesmiley, som vil figurere på Fødevarestyrelses hjemmeside, indtil den nye kontrolrapport er færdigbehandlet.

Mad i over 30 år

Ejendommen på Bredgade 15, hvor Tørring Pizza har til huse, er ejet af Lasse Larsen, og der har i over 30 år været grillbar på stedet. De sidste 10 år har det dog været med skiftende ejere og lige så skiftende forretningskoncepter.

I 2007 overtog søskendeparret Betinna og Kenneth Jensen grillbaren og døbte den Jensens Stjernegrill. De solgte i 2011 forretningen videre til Tommy og Niels Nielsen, der er far og søn. Allerede i 2012 forlod de to herrer igen Tørring, og stedet blev siden overtaget af Brian og Jette Nielsen, der omdøbte stedet til Café Tørring, hvor de specialiserede sig i pandekager og sandwich.I 2015 åbnede Hamid Rahmani et pizzeria i lokalerne. Pizzeriaet har efterfølgende haft flere forskellige ejere og navne. I følge cvr-registeret har Mike Ashtari ejet pizzeriaet i knap et år.Det har ikke været muligt at komme kontakt med indehaveren for en kommentar.

Fødevarekontrol lukker pizzeria på grund af mistanke om rotter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce