Flertal siger ja til flere store butikker i Hedensted Syd: DF er bekymret

De nye udvalgsvarebutikker kan både bygges ved siden af Jysk, i et område langs med Hovedvejen og mellem Overholmvej og Vejlevej. Foto: Michael Svenningsen

Flertal siger ja til flere store butikker i Hedensted Syd: DF er bekymret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jysk og jem og fix skal kunne få følgeskab af flere kædebutikker, mener et flertal i byrådet, der siger ja til en ny plan for området. DFs Hans Kristian Skibby tog forbehold, fordi han mener, planen går for meget ud over bymidten.

Hedensted: Hvis de store detailhandelskæder har set sig lune på Hedensted, så får de med stor sandsynlighed en ny mulighed i løbet af et års tid.

Et flertal i kommunens økonomiudvalg har nikket et foreløbigt ja til arbejdet med en ny plan for området omkring Vejlevej, Overholmvej og Hovedvejen. Planen skal bane vej for flere store udvalgsvarebutikker med et butiksareal på i alt 11.000 kvm. Planen kommer på baggrund af blandt andet et ønske fra Per Simonsen Ejendomsudvikling, der gerne vil kunne bygge endnu en udvalgsvarebutik ved siden af Jysk og jem og fix.

Den nye plan indeholde hele fire områder, som skal kunne bruges til den slags butikker.

- Det helt store argument for at sige ja er, at vi kan holde handlen hjemme i Hedensted fremfor, at folk kører til Horsens og Vejle. Det, har jeg en tro på, kan have en positiv effekt på byen, siger borgmester Kasper Glyngø (S).

- Det handler blandt andet om, at Hedensted vokser og har nået en størrelse, hvor der er plads til den type butikker, siger Kasper Glyngø.

Sagen kort
I 2014 byggede jem og fix et varehus på 800 kvm på Vejlevej ved siden af Hedensted Caravan.I november 2017 åbnede Jysk en butik i Hedensted Caravans lokaler. Campingbutikken rykkede til det nordlige Hedensted.

I maj 2018 skulle politikerne tage stilling til, om de ønskede flere udvalgsvarebutikker i området. Den beslutning blev udsat, fordi politikerne ville have en grundig analyse af fordele og ulemper.
Der ligger erhvervsejendomme på de arealer, som i fremtiden kan blive hjemstd for nye kædebutikker. Foto: Michael Svenningsen
Der ligger erhvervsejendomme på de arealer, som i fremtiden kan blive hjemstd for nye kædebutikker. Foto: Michael Svenningsen

Øget omsætning

Tankerne har været på tegnebrættet i over et år, men først nu er en større analyse klar, som blev behandlet på økonomiudvalgets møde mandag.

Hvis hele området bliver udbygget med 11.000 kvm butiksareal, vil det kunne give en årlig omsætning til byen på 137 mio. kr. i 2021. Omsætningen vil primært komme fra butikker i Vejle og Horsens, mens bymidten i Hedensted vil miste omsætning for ca. fire mio kr., mens resten af lokalområdet vil miste omsætning for omkring 10 mio. kr.

Og netop det bekymrer medlem af udvalget, Hans Kristian Skibby (DF), der tog forbehold for beslutningen på mødet.

- Hvis man kigger på det område med store butikker, vi har i dag, så tror jeg ikke på, at det er til gavn for butikkerne i bymidten, og centrum vil komme under kraftigere pres, hvis vi giver plads til flere butikker, siger Hans Kristian Skibby.

Han peger på, at selvom de store butikskæder sælger andre varer end de mindre detailbutikker, må de store butikker godt bruge en del af arealet på ting som tøj, bøger eller is.

- Selvfølgelig er det bedre, at kunderne kører til Jysk i Hedensted end til Horsens eller Vejle, men jeg tror, det vil trække mange veksler på bymidten, når man udvider med så mange kvadratmeter, siger Hans Kristian Skibby.

Endnu ingen konkrete ansøgninger

Rapporten slår fast, at tallene er beregnede og dermed behæftet med en vis usikkerhed. Udviklingen afhænger også af hvilke butikker, der kommer til at ligge i området, og hvordan forbrugsmønstre i det hele taget udvikler sig.

Borgmester Kasper Glyngø understreger, at kommunen lige i øjeblikket ikke har en konkret forespørgsel fra en butikskæde på området.

- Nu skal der først laves en lokalplan og en kommuneplan, og så må vi se, om der er nogle butikskæder, der finder det attraktivt at ligge i Hedensted, siger borgmesteren.

Planen skal også tage højde for, hvordan en stigning i trafikken i området skal håndteres.

Flertal siger ja til flere store butikker i Hedensted Syd: DF er bekymret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce