Flere lokale kokke på landsholdet - nu skal de røre i VM-gryderne

Kokkelandsholdet har før fejret triumfer ved internationale mesterskaber. Her ved OL i Tyskland i 2016. Arkivfoto: PR

Flere lokale kokke på landsholdet - nu skal de røre i VM-gryderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Østjylland er storleverandør af "ingredienser" til det landshold, der i denne uge kæmper i Luxembourg.

Horsens: Østjyske restauranter og køkkener er storleverandør af "ingredienser" til de tre danske kokkelandshold, der i den kommende uge skal røre i gryderne ved VM i Luxembourg.

Kokkelandsholdet har udsendt en liste over de i alt 32 kokke og hjælpere, der er med på henholdsvis senior-holdet, junior-holdet og catering-holdet, som deltager i verdensmesterskaberne, og fra Horsens kommer bl.a. Frederik Pedersen, som har været tilknyttet Hotel Danica.

Han deltager på seniorholdet, hvor bl.a. også Jakob Kofoed fra Hotel Vejlefjord, Benjamin Pedersen fra Hotel Vejlefjord Kur og Spa, Nicolas Jørgensen fra Restaurant Substanz & Min Food i Aarhus og Gabriel Ahlgreen fra Vanilla Chocolatier & Konditori i Vejle er med.

På juniorholdet udgør Kenneth Frederiksen, Restaurant Miro, Aarhus/Madværkstedet, Odder, det lokale krydderi, mens andre østjyske islæt bl.a. er Michael Nørtoft fra Ti Trin Ned i Fredericia, Mike Simonsen fra Les Trois i Aarhus, Mette Justesen fra Kähler Villa Dining i Aarhus og Mikkel Laursen fra Restaurant Anker i Aarhus, som er coach.

De er med på landsholdene
Kokkelandsholdet - senior
  • Kaptajn : Nicolas Jørgensen (Restaurant Substanz & MIN FOOD i Aarhus)
  • Mads Søndergaard (Kokkelandsholdet, Masterchef på TV3 mv.)
  • Martin Sørensen (Hounö, Randers)
  • Mikkel Kjølhede (Skafferiet i Hinnerup)
  • Jakob Kofoed (Hotel Vejlefjord i Vejle)
  • Tommy Jespersen (Falsled Kro i Falsled på Fyn)
  • Nikolaj Skadborg (Skadborg Private Dining på Frederiksberg)
  • Frederik Bach (Molskroen ved Ebeltoft)
  • Daniel Guldmann (Aramark/Maersk)
  • Gabriel Alhgreen (Vanilla Chocolatier & Konditori i Vejle)
  • Frederik Pedersen (Hotel Danica i Horsens)
  • Benjamin Pedersen (Hotel Vejlefjord Kur & Spa)


Kokkelandsholdet - junior
  • Kaptajn: Kasper Corell (Restaurant Uformel, København)
  • Kenneth Frederiksen (Restaurant Miro, Aarhus/Madværkstedet, Odder)
  • Michael Nørtoft (Ti Trin Ned, Fredericia)
  • Rasmus Bermann (Alchemist, København)
  • Mike Simonsen (Les Trois, Aarhus)
  • Mette Justesen (Kähler Villa Dining i Aarhus)
  • Nicolai Dahl Jensen (Anlægspavillionen i Holstebro)
  • Jakob Jensbye (Anlægspavillionen i Holstebro)
  • Mounir Carstensen (LE Gourmet i Lego House i Billund)
  • Coach: Mikkel Laursen (Restaurant Anker i Aarhus)


Catering-landsholdet
  • Kaptajn: Dennis Nielsen (Vola A/S i Horsens)
  • Marianne M. Nørskov (Poul Due Jensen Academy i Bjerringbro)
  • Christina Larsen (Cheval Blanc)
  • Steven Damkilde (SimplyCooking A/S)
  • Søren Olsen (Eurest-Compass Group)
  • Michael LeFevre Simonsen (Eurest-Compass Group hos Schneider Electric I Ballerup)
  • Casper Bøgeskov (Smpl Food i Risskov)
  • Claudia Svane (Silkeborg)
  • Dan Lauritzen (Aarhus)
  • Coach : Tonny Meyer (Meyer KPC i Silkeborg)

Kokke i god form

Også på cateringlandsholdet er Horsens repræsenteret. Her i form af holdkaptajn Dennis Nielsen, som til daglig kokkererer på Vola A/S.

- Holdene har forberedt sig grundigt hen over de seneste måneder med en lang række træningssessions og testmiddage, og holdene meldes i god form, fremgår det af en pressemeddelelse fra kokkelandsholdslejren forud for VM, hvor der i dagene 24.-28. november dystes i forskellige discipliner.

Senior- og juniorholdet skal begge i ilden den den 25. og 28. november med henholdsvis kolde og varme anretninger, mens cateringslandholdet den 25. november skal kæmpe om at lave den bedste såkaldte "varm service" i form af en buffet.

- Danmark har de senere år gjort det godt ved internationale konkurrencer og hentet medaljer ved blandt andet OL i 2016, hvor der var både guld- og sølvmedaljer til senior- og junior-holdene, mens cateringlandsholdet med kun to år på bagen hentede flot guld, skriver Kokkelandsholdet.

Flere lokale kokke på landsholdet - nu skal de røre i VM-gryderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce