Fem generationer af kvinder i én familie: Vi er nok lidt stædige

Fem generationer af familien Evers er samlet hos mor Louise i Hedensted. Yngste medlem er Ellie på fire uger, ældste er tipoldemor Inger på 93 år. På flanerken oldemor Solveig og mormor Gitte. Foto: Michael Svenningsen

Fem generationer af kvinder i én familie: Vi er nok lidt stædige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med Ellies ankomst til verden tæller familien Evers fra Hedensted fem generationer kvinder i lige linje. Flere ting er gået i arv hele vejen - blandt andet stædigheden og den søde tand.

Hedensted: Når Ellie på fire uger går fra arm til arm mellem familiemedlemmerne, er der mange stop undervejs.

Den lille pige er sidste skud på stammen hos familien Evers, og med hendes ankomst tæller familien fem generationer kvinder i lige linje.

I dag er de alle samlet i Ellies forældres hjem i Hedensted, og for tipoldemor Inger på 93 år er det første gang, hun hilser på det nye familiemedlem.

- Jeg har fået tre tipoldebørn her i foråret, og det er stort. Vi må have gode gener, siger Inger Ratgen, der af de yngre generationer beskrives som "frisk som en havørn".

Børn er for privilegerede i dag. Hvis de ikke kan lide maden, får de noget andet. Den udvikling synes jeg ikke om.
Inger Ratgen, tipoldemor

Tre svigermødre

Hvilke gener, det præcist er, der går igen hos alle generationer, er svært at få familien til at komme ud med.

Men der er vist noget med en sød tand, og så er de også lidt stædige, indrømmer de, mens den nybagte far, Henrik Østergård - der altså har svigermødre i tre generationer - nikker diskret i baggrunden.

- Og så er I alle sammen meget opmærksomme på, hvordan man har det, og I er gode til at spørge ind til det. Det er også noget, vi skal have lært Ellie, siger Henrik Østergård.

Den fire uger gamle pige er endnu uvidende om de fire generationer af mødre, der alle vil hende det godt, men hun skal nok komme til at mærke til dem på hver sin måde.

Tipoldemor holder for eksempel en årlig fødselsdag, hvor hun lejer et forsamlingshus og inviterer hele familien, og oldemor er blandt andet berømt for sin gode lasagne.

Mormor bor lige i nærheden og er mere end parat til at rive dage ud af kalenderen for at være sammen med sit barnebarn - og så er der selvfølgelig mor Louise, der allerede to dage efter Ellies ankomst til verden, var sikker på, at hun skal have mindst en søskende.

Oldemors lasagne

Selvom familien ser meget til hinanden på kryds og tværs, er de ældre generationer tilbageholdende med at komme med gode råd til de yngre.

- Nej, vi vil ikke blande os. Med mindre vi bliver spurgt, selvfølgelig, siger oldemor Solveig Evers på 73.

Og det er heller ikke helt det samme at opfostre et barn i dag, som det var engang. Der er blevet mindre disciplin og mere curling - ja, somme tider kan det faktisk tage lidt overhånd, mener tipoldemor Inger Ratgen.

- Jeg husker tydeligt, da mine børn ikke længere skulle sige "De" til de voksne, ikke engang læreren. Jeg sagde dengang, at så forsvinder respekten, og det har den til en vis grad gjort, siger hun.

Slut med dask bagi

Også på andre punkter har opdragelsen forandret sig.

- Da jeg var barn, kunne man godt få et dask bagi, hvis man havde gjort noget forkert, det gør man jo ikke i dag. Min datter er stadig efter mig, fordi jeg engang kastede en sko i hendes retning uden at ramme, siger Gitte Evers, 53, der nu selv er blevet mormor, samtidig med, at hun har sin egen mormor.

- Det er ret fantastisk, især når man har en mormor, der er så meget med på beatet og følger aktivt med i ens liv, siger hun.

Og det har tipoldemor Inger tænkt sig at blive ved med. Hun kan både sende sms'er og gemme billeder på sin smartphone, og i dag glæder hun sig over at være blevet foreviget med Ellie.

Fem generationer af kvinder i én familie: Vi er nok lidt stædige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce