Snaptun: Det er stadig tidligt på morgenen, men 77-årige Jørn Henriksen har været i tøjet længe. Han er på vej ud af havnen med sin jolle for at se, om fiskene går i garnet i dag. Farvandet mellem Snaptun og Hjarnø kender han som sin egen bukselomme. Han er vokset op på øen, og hans familie har boet i området i mindst seks generationer.

- Min oldefar, bedstefar og far har alle været færgemænd på ruten mellem Snaptun og Hjarnø. Min far var det i næsten 30 år, og vi børn fik af og til lov til at sejle med. Vi havde en god barndom på Hjarnø, hvor vi gik i skole to timer om dagen, og ellers fik lov til at klatre i træer og plukke æbler og stå på skøjter, når der var is på vandet, siger Jørn Henriksen.

I barndommen var han sjældent på fastlandet, for de havde det hele på Hjarnø: brugs, sygeplejerske, smed, mejeri og skole. Jørn Henriksen drømte dengang om at blive fisker, men forældrene ville gerne have, at han havde en uddannelse at falde tilbage på, og derfor kom han i lære som tømrer.

- Min plan var, at jeg så kunne blive tømrer på et skib, men den gik i vasken, fordi jeg var farveblind. Det kan man ikke være i det job. Jeg ville stadig gerne være fisker, men først hjalp jeg med at bygge en svinestald på Hjarnø, og så fik jeg så meget at lave, at der alligevel ikke blev tid til at fiske, siger Jørn Henriksen, som har taget revanche på sine gamle dage, hvor han er på havet med sin jolle mindst fem dage om ugen.

Historien gentager sig

I dag er hans tømrervirksomhed JH Tømrer og Snedker overtaget af hans to børn, og den er godt kendt i lokalområdet.

Virksomheden har stadig adresse i Jørn Henriksens bedstefars tidligere hus på Havnevej i Snaptun, hvor Jørn Henriksen startede for mere end 50 år siden.

Dengang lå det ikke i kortene, at sønnen Niels Jørn Henriksen skulle overtage den, for han drømte ligesom sin far om at blive fisker. Men historien gentog sig, og han fik besked på først at tage en uddannelse.

- Det var sikkert også fornuftigt, og jeg uddannede mig til tømrer, inden jeg hoppede om bord på et skib på Bornholm. Senere fik jeg hyre i Snaptun, og jeg fiskede i nogle år. På et tidspunkt begyndte tankerne om en familie at melde sig, og så havde jeg ikke lyst til at tilbringe ligeså mange timer på havet. Samtidig var der brug for mig her i virksomheden, og så vendte jeg "hjem", siger Niels Jørn Henriksen.

Hvad skulle være bedre?

Ligesom sin far kan han ikke forestille sig at bo et andet sted end i Snaptun.

- Hvad skulle være bedre? Snaptun har det hele. Havet, naturen og masser af gode folk, siger de.

Ikke engang, da de skulle finde deres udkårne, behøvede de at rejse langt. Jørn Henriksen mødte sin hustru Tove, da hun serverede på Snaptun Færgegård, og Niels Jørn Henriksen giftede sig med Britta, som var hans dansepartner i flere år, da han gik i skole.

Britta og Niels Jørns søn, Anders, der altså er sjette generation Henriksen i byen, bliver dog muligvis den sidste. Han vil gerne ud at se verden - og er lige nu i gang med at uddanne sig til sømand (det er igen et udslag af familiepolitikken om at have noget at falde tilbage på).

- Selvfølgelig skal han ud at se verden, når det er det, han drømmer om. For selvom Snaptun har det hele - havet, miljøet og den rigtige luft - så er den nok lidt lille, når man er ung, siger Niels Jørn Henriksen.

Ren røv at trutte i

Det med størrelsen kan også mærkes, når han selv går tur i byen, hvor han kender de fleste mennesker. For der er mange andre, der som ham har boet i havnebyen i flere generationer.

- Det er trygt og godt på mange måder, men det betyder selvfølgelig også, at man skal have "ren røv at trutte i", siger Niels Jørn Henriksen.

Han og resten af familien er også involveret i mange lokale projekter, for Snaptuns velbefindende og fremtid betyder meget for dem. Således var Niels Jørns bedstefar Anders Henriksen med til at etablere havnen i sin tid, og Jørn Henriksen er stadig formand for Snaptun Erhvervshavn. Niels Jørn Henriksen selv med i bestyrelsen for en ny jollehavn, som er på vej til at blive etableret - på jord, som familien Henriksen har afstået til byen.

- Vi har ikke noget at bruge stranden til personligt. Vi vil hellere have, den kommer hele byen til gode, siger Niels Jørn Henriksen.