Færdig med frankfurtere: Svigtende kunder tvinger grillbar til lukning

Der bliver ikke længere langet pølser over disken på Stjernegrillen i Hedensted. Ejer Tine Madsen har på grund af langlende omsætning valgt at lukke. Arkivfoto: Morten Marboe

Færdig med frankfurtere: Svigtende kunder tvinger grillbar til lukning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omsætningen i Stjernegrillen på Østerbrogade i Hedensted er så dårlig, at ejer Tine Madsen har besluttet at lukke.

Hedensted: Den sidste bøfsandwich er langet over disken på Stjernegrillen i Hedensted. Torsdag aften låste ejer Tina Madsen døren uden planer om at låse op igen, og hvor der tidligere var fyldt med frankfurtere, står nu blot en tom bygning tilbage.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra ejer Tine Madsen, men på en seddel i døren til Stjernegrillen fremgår det ganske klart, at lukningen skyldes manglende kunder.

- Vi er desværre nødt til at lukke Stjernegrillen på grund af manglende omsætning, står det.

I sit seneste årsregnskab kom Stjernegrillen ud med et underskud på 220.000 kr.

Siden 1. marts 2013 har Tine Madsen kunne sætte
Siden 1. marts 2013 har Tine Madsen kunne sætte "åben" skiltet ud for sin grillbar. Den manøvre lavede hun for sidste gang torsdag. Arkivfoto: Morten Marboe

Sur smiley og vejkaos

Tine Madsen overtog Stjernegrillen 1. marts 2013. For den uddannede kok fra Randers var det en livslang drøm at få sit eget sted. Planen var at flytte Stjernegrillen fra udelukkende at servere junkfood til også at sælge hjemmelavede retter.

Lukningen kommer i kølvandet på en bøde og en sur smiley fra Miljø- og Fødevarestyrelsen som følge af, at pølser, bacon og kyllingekebab blev opbevaret ved for høje temperaturer.

Samtidig vil det nuværende vejarbejde på Horsensvej inden længe gøre adgangen til grillen endnu mere besværlig, hvorfor det kan være svært at forestille sig en pludselig økonomisk bedring.

- Vi takker for alle de gode stunder, vi har haft gennem de sidste seks år, slutter Tine Madsen med at skrive på døren, der nu altså ikke bliver genåbnet med hende ved roret.

Færdig med frankfurtere: Svigtende kunder tvinger grillbar til lukning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce