Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Egelind har for travlt til at drive malerbutik

Jens Egelind har i 15 år solgt maling sideløbende med, at han har drevet malerfirma. Tiden er dog ikke længere til at have en farvehandel og fra næste uge lukker butikken i Rask Mølle. Arkivfoto

Egelind har for travlt til at drive malerbutik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra på fredag er det slut med at handle maling i Rask Mølle. Egelinds Malerfirma vil koncentrere sig om det, det er bedst til.

Rask Mølle: Travlhed i malerfirmaet, bedre mulighed for hurtigere at få specialmaling hjem, et for lille kundegrundlag og en kommende ændring i ejerskabet.

Det er alt sammen grunde til, at Egelinds Malerfirma i Rask Mølle med udgangen af ugen har valgt at lukke malerbutikken "Malerens Lagersalg".

- Det er summen af mange ting, der gør, at vi lukker butikken, men overordnet er ingen af os butiksuddannede. Vi har travlt i malerfirmaet og vil hellere bruge vores timer der i stedet for i butikken, fortæller Jens Egelind.

Han har sidste åbningsdag i forretningen på fredag 13. oktober, og han er ikke bleg for at konstatere, at kundegrundlaget til en farvehandel bare ikke er til stede i Rask Mølle.

- Mange af vores kunder kommer alligevel ikke i åbningstiden, men ringer eller skriver for at bestille deres varer. Det vil de også forsat kunne gøre, selvom vi lukker butikken. Eneste forskel bliver, at vi skal hente malingen på en hylde på lageret i stedet for i butikken. Vi kommer ikke til at have helt det samme udvalg på dagen, men vi kan bestille hjem i løbet af en til to dage, så jeg tror ikke, forandringen bliver så stor for kunderne, fortæller Jens Egelind.

Har drevet i 15 år

Han begyndte som selvstændig malermester i år 2000 og åbnede i 2002 lagersalg op i Boring. Fire år senere flyttede han butikken med kontor osv. til den forhenværende DK Tankstation på Jernbanevej i Rask Mølle.

Blot tre måneder efter han begyndte som selvstændig, ansatte han Mette Sand Knudsen som svend. Hun har i en periode ejet 10 pct. af virksomheden, og planen er, at hun fra årsskiftet skal op på at eje 50 pct.

- Vi har altid arbejdet godt sammen og supplerer hinanden godt, så det er helt naturligt, at Mette nu får en større del af virksomheden, fortæller 53-årige Jens Egelind, der beskæftiger mellem 35 og 40 personer i malerfirmaet.

Planen er, at butikslokalet skal indrettes til kontor, og malerfirmaets nuværende kontorlokale skal udlejes som bolig.