Efter tyveri: X-factor-fliser igen på plads på stjerne-gade

Mia Kjær Sørensen (tv.) blev nummer tre i X-factor 2017, mens Kathrine Ørnfelt vandt sammen med sin gruppe Place on Earth. Foto: Elisabet D. Hyttel

Efter tyveri: X-factor-fliser igen på plads på stjerne-gade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mia Kjær Sørensen og Kathrine Ørnfelt afslørede lørdag hver sin flise på Hedensteds egne Walk of Fame.

Hedensted: Nu ligger den der igen. Flisen med stjernen og Mia Kjær Sørensens navn på, og den har fået følgeskab af en tilsvarende flise med navne Kathrine Ørnfelt.

Mia Kjær Sørensens X-factor flise blev ellers stjålet få dag efter, den sidste år blev lagt ned i fortovet på Horsensvej i Hedensted foran Café Cozy, som en fysisk anerkendelse af, at Ølsted-pigen havde opnået en tredje plads i sangkonkurrencen X-factor. Lørdag kom den så på plads igen i overværelse af de to X-factor deltagere og borgmester Kasper Glyngø (S).

- Hedensted er ikke Hollywood, men et sted skal inspirationen komme fra, og vi synes, det er værd af markere, at der to år i træk har været sangtalenter med fra Hedensted Kommune i X-factor, siger Kasper Glyngø (S).

Han kan også fortælle, at fliserne denne gang er blevet sikret en del mere, så tyveri kan undgås.

- Ligesom vi med årlige priser påskønner store idrætspræstationer, frivilligt foreningsarbejde, iværksættere, erhvervsvirksomheder osv., vil vi også gerne hædre de unge, som med deres kunstneriske talent er med til at sætte vores kommune på Danmarkskortet, siger Kasper Glyngø.

X-factor Mia er væk, og jeg står på egne ben nu.
Mia Kjær Sørensen
Borgmester Kasper Glyngø (S) og Kathrine Ørnfelt afslørede den første flise. Foto: Elisabet D. Hyttel
Borgmester Kasper Glyngø (S) og Kathrine Ørnfelt afslørede den første flise. Foto: Elisabet D. Hyttel

Single og album på vej fra Mia

For Mia Kjær Sørensen var afsløringen en påmindelse om gode minder fra konkurrencen. Selv er hun godt på vej videre til en karriere som sanger.

- X-factor Mia er væk, og jeg står på egne ben nu, for du modnes rigtig meget og ændrer dig, fortalte Mia Kjær Sørensen til avisen.

- Du får ikke en karriere af at deltage i X-factor, men det er en måde at nå ud på. En karriere inden for musik skal man virkelige kæmpe for, forklarer Mia Kjær Sørensen.

Hun færdiggjorde 9. klasse sidste sommer og har brugt det forgangne år på at skrive musik sammen med to københavnske producere.

- Det er vigtigt for mig, at det er min egen musik, for jeg bruge mine følelser, når jeg synger. Jeg har også brugt meget tid på at finde min stil, og jeg er gået lidt mere over i R'n'B og soul, samtidigt med at jeg holder lidt fast i den stil, jeg havde før, fortæller Mia Kjær Sørensen.

Hun har en single på gaden med navnet "Don't care" inden længe, og derefter følger et album. Hun har også planer om at tage en frisøruddannelse på et tidspunkt, men lige nu skal sangerinden, der stadigvæk bor i lokalområdet, koncentrere sig om at få sit album ud.

Mia Kjær Sørensen er ved vej med en single og et album med egne sange. Foto: Elisabet D. Hyttel
Mia Kjær Sørensen er ved vej med en single og et album med egne sange. Foto: Elisabet D. Hyttel

For Kathrine Ørnfelt var dagens afsløring også en tur tilbage til X-factor. Hun er kommet tilbage til hverdagen på gymnasiet, men lørdagen bød både på fliseafsløringen og en optræden ved sankthansfesten i Juelsminde sammen med resten af Place on Earth.

- Flisen er en rigtig sød tanke, og det er fedt, at nu står mit navn der, siger Kathrine Ørnfelt.

Hvor vidt der kommer flere fliser foran cafeen, må tiden vise.

- Vi har valgt at begynde traditionen nu, og så må vi se, om der kommer flere sang- eller musiktalenter fra kommunen, siger borgmester Kasper Glyngø.

Inspirationen til fliserne er hentet fra Hollywoods
Inspirationen til fliserne er hentet fra Hollywoods "Walk of Fame", hvor kendte skuespillere får en flise i gaden. Foto: Elisabet D. Hyttel
Da Mia Kjær Sørensens flise blev lagt ned sidste år, blev den stjålet få dage efter. En ny blev lavet, og det er den, der er lagt ned i gaden nu, mens den stjålne er kommet tilbage til X-factor-deltageren. Foto: Elisabet D. Hyttel
Da Mia Kjær Sørensens flise blev lagt ned sidste år, blev den stjålet få dage efter. En ny blev lavet, og det er den, der er lagt ned i gaden nu, mens den stjålne er kommet tilbage til X-factor-deltageren. Foto: Elisabet D. Hyttel

Efter tyveri: X-factor-fliser igen på plads på stjerne-gade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce