Drias udvider ejerkredsen med to ansatte

Morten Veibel Kristiansen (i midten) har valgt at invitere Jane Moldt Baskjær og Heinrich Edvardsen med i ejerkredsen af Drias Rådgivende Ingeniører. Privatfoto

Drias udvider ejerkredsen med to ansatte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ejer Morten Veibel Kristiansen deler fremover ejerskabet af Drias Rådgivende Ingeniører med to ansatte.

Ølholm: I år er det 30 år siden Drias blev grundlagt, og efter fem år som eneejer har ejer Morten Veibel Kristiansen valgt at inddrage to ledende medarbejdere i ejerkredsen.

De to nye ansigter i ejerkredsen har været i virksomheden i en årrække. Jane Moldt Baskjær har været ansat i Drias siden 2014. Til daglig arbejder hun som senior projektleder,brandrådgiver og teamleder. Hun bor i Grenaa med sin mand og har to børn, der er flyttet hjemmefra.

Heinrich Edvardsen har været ansat i Drias siden 2012, og han arbejder i dag som senior projektleder. Privat bor han i Skibet ved Vejle med sin kone og tre børn. De overtager nu hver 15 pct. af aktierne i Drias, der ligger i Ølholm.

- Jeg glæder mig over, at Jane og Heinrich vil være med til at forme Drias i fremtiden, og jeg glæder mig til at dele det ansvar, og ikke mindst de glæder og udfordringer det giver at drive virksomhed, med dem, udtaler Morten Veibel Kristiansen i en pressemeddelelse

Morten Veibel Kristiansen fortsætter som både administrerende direktør og hovedaktionær. Med udnævnelsen af to nye partnere tages nogle af de næste skridt i udviklingen af Drias, oplyser selskabet i pressemeddelelsen.I 2019 fejrer Drias 30 års jubilæum. Samtidig er det 15 år siden, at Morten Veibel Kristiansen startede som konstruktionsingeniør i firmaet, og nu udnævnes to nye partnere. I forbindelse hermed afholdes der i løbet af efteråret et arrangement for kunder og samarbejdspartnere.

Drias Rådgivende Ingeniører leverer byggeteknisk rådgivning til den danske byggebranche. Blandt andet skal Drias sammen med Rum Arkitekter og Kuben stå for byggeriet af det nye kommunale administrationshus i Tørring.

Drias udvider ejerkredsen med to ansatte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce