Dobbelt op på gæster: Turister er vilde med lille lokal campingplads

Der har været masser af aktivitet på Tørring Camping i løbet af sommeren. Her ses camping-bestyrer Betina Nygaard Johansen (tv) sammen med ungarbejder Emma Karup Bonde. Foto: Michael Svenningsen

Dobbelt op på gæster: Turister er vilde med lille lokal campingplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mavefornemmelsen er rigtig god godt og vel halvvejs inde i første sæson med campingplads i Tørring fremfor teltplads.

Tørring: 1500 overnattende gæster indtil videre og 650 reservationer i bogen. Sådan lyder status godt og vel halvvejs inde i sæsonen på Tørring Camping. Dermed er der udsigt til næsten dobbelt så mange gæster i år som sidste år, hvor i alt 1200 lagde vejen forbi den lille plads på Gudenåens bred.

- Når man tænker på, at det er vores første sæson som campingplads, har vi vist ikke noget at klage over. Vi har haft en udmærket belægning. Vores tre hytter har været booket hele sommeren, og vi har også haft en enkelt dag her i højsæsonen, hvor alt var udsolgt. Det er primært gæster i campingvogne, der er kommet mange flere af i år, fortæller Betina Nygaard Johansen fra campingpladsen.

Sidste år, få uger før sæsonstart overtog hun sammen med sin mand Flemming driften af hvad der dengang hed Tørring Teltplads på en midlertidig aftale med Hedensted Kommune.

I løbet af vinteren blev aftalen gjort permanent, og Betina Nygaard Johansen har med en kommunal investering på 1,2 mio. kroner i ryggen fået bygget en ny receptions- og cafébygning, lavet overdækket terrasse og totalrenoveret toilet- og køkkenbygningen. Samtidig er pladsen blevet opgraderet til en campingplads gennem en aftale med DK Camp.

De to nordjyske vennepar Jessie og Klaus Meulengracht samt Niels og Anny B. Andersen er blandt de i alt 1500 gæster, der indtil videre har overnattet på Tørring Camping i år. Foto: Michael Svenningsen
De to nordjyske vennepar Jessie og Klaus Meulengracht samt Niels og Anny B. Andersen er blandt de i alt 1500 gæster, der indtil videre har overnattet på Tørring Camping i år. Foto: Michael Svenningsen

Ro og hygge

Her på en stille hverdags-formiddag i slutningen af ferien er en gruppe kanosejlere netop padlet af sted fra Gudenåens bred og Betina Nygaard Johansen har for længst sendt en hollandsk familie, der har camperet i Tørring en uges tid på dagsudflugt til Fur.

På pladsen er også to vennepar fra Nordjylland, der har holdt en lille uges ferie sammen i Tørring. Det var via en søgning efter små pladser i det midtjyske, at de opdagede campingpladsen.

- Vi har hunde med, der lige skal lære at campere igen og nu, hvor børnene ikke gider være med mere, så har det været vigtigt for os at finde en lille plads. Derudover har vi lagt vægt på, at pladsen er i orden, at der er rent og der er et godt værtspar. Vi har fundet det hele her, og det bliver nok ikke sidste gang, vi er her, fortæller Anny B. Andersen, mens hun sammen med sin mand og venner nyder udsigten fra træterassen ved Gudenåen.

Mange kanosejlere på Gudenåen tager en overnatning eller to hos Tørring Camping inden sejlturen begynder. Foto: Michael Svenningsen
Mange kanosejlere på Gudenåen tager en overnatning eller to hos Tørring Camping inden sejlturen begynder. Foto: Michael Svenningsen

Mange hollændere

For dem er ro og hygge nøgleord på pladsen, og det er da også en del af den stemning, som Betina Nygaard Johansen håber at skabe og lokke turister til Tørring på.

- Jeg vil tro omkring halvdelen af gæsterne er fra udlandet. Vi har haft mange hollændere forbi i år, men også nordmænd og tyskere, sågar en enkelt fra Sydkorea. Vi har haft to fastliggere hele sæsonen, men mange tager også bare en enkelt overnatning inden de tager af sted på kanotur.

- Flere har dog sagt, at de vil have lidt flere overnatninger her til næste år, fortæller Betina Nygaard Johansen, mens pølserne lægges klar på grillen til de eventuelle frokostgæsterne i campingpladsens café.

Den har fået navnet Café Gudar og er også kommet nogenlunde i gang. Udover salg af is, pølser og sandwich har omkring et halvt hundrede mennesker hver fredag i løbet af sommeren spist fredagsbuffet på pladsen.

Dobbelt op på gæster: Turister er vilde med lille lokal campingplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce