Disse butikker åbnede i Hedensted i 2018

Fra åbningen af Lidl i Hedensted. Arkivfoto

Disse butikker åbnede i Hedensted i 2018

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Få et overblik over, hvilke butikker der åbnede i Hedensted Kommune i 2018.

Hedested: Snart vinker vi farvel til 2018 og siger goddag til 2019. Men inden det kan vi se tilbage på, hvilke butikker der åbnede i Hedensted Kommune i 2018.

Få et overblik på listen nedenunder.

Pandekagestedet
Ejer Tina Nielsen serverede varme pandekager til de besøgende, som kom forbi Pandekagestedet en torsdag eftermiddag. Arkivfoto

Pandekagestedet åbnede i begyndelsen af marts på Odelsgade i Juelsminde. Det er ægteparret Tina og Claus Nielsen, der åbnede spisestedet, og de har i ti år drevet Pandekagebilen, som kører ud til fester. Ægteparret havde før været på udkig efter et egnet pandekagehus, og stedet i Juelsminde vakte interesse.

- Det er et fedt hus og en fed havn, som vi privat er kørt ned til tre-fire gange om året. Vi kender byen udmærket, og da vi så bygningen og beliggenheden, tænkte vi, at det ikke kunne være mere optimalt end det her, sagde Tina Nielsen til Folkebladet.

P.A. Andersen & Sønner
Bagerkæden P.A. Andersen & Sønner åbnede en afdeling på Vesterbrogade i Hedensted. Arkivfoto

I begyndelsen af juli åbnede bagerkæden P.A. Andersen & Sønner en afdeling i Hedensted. Helt specifikt på Vesterbrogade, hvor Byens Bager havde butik ind til midten af januar.

P.A. Andersen & Sønner havde i forvejen syv butikker i Vejle, Børkop og Horsens.

- En butik i Hedensted passer rigtig godt til vores setup. Vi kører lige forbi, når vi skal til vores butik i Horsens, og det har undret mig, at en by som Hedensted med så stort et opland og så mange forretningsfolk ikke har en bager, sagde Kristian Egstrand Andersen, der er fjerde generation af bager P.A. Andersen & Sønner, til Folkebladet.

Lidl i Hedensted
Mange var mødt op til Lidls åbningsfest i august. Arkivfoto

I august åbnede Lidl på hjørnet af Kirkegade og Dalbyvej i Hedensted.

- Vi er spændte på at vise, hvad vi kan bidrage med i midtbyen, der trænger til en ny detailhandelsbutik efter Aldi og Rema 1000 er forsvundet fra midtbyen, sagde projektudviklingschef Kristoffer Stimpel fra Lidl bl.a. til Folkebladet inden åbningen.

Xtraordinaer Cykling
I august åbnede Xtraordinaer Cykling i Juelsminde. Arkivfoto

I august flyttede butikken Xtraordinaer Cykling, som bl.a. sælger mountainbikes, landevejscykler og udstyr dertil, fra Horsens til Gammelgårdsvej i Juelsminde.

Indehaveren Jess Robert fortalte dengang, at der skulle ske noget andet.

- Konceptet var egentlig en succes, og vi brugte meget tid på kunderne, men der var desværre ikke nok penge i det. Nu er butikken flyttet hertil, hvor det er lidt billigere at være, og samtidig satser jeg mere på webshoppen, fortalte han.

Kaas & Co
Indehaver af Kaas & Co, Charlotte Kaas, til åbningsfesten 1. december. Arkivfoto

I december åbnede Kaas & Co på Odelsgade 26 i Juelsminde. Det er en kombineret butik og café, hvor der bliver solgt kaffe og te i løsvægt, men hvor man også kan sætte sig ned og nyde en varm drik, dagens kage eller et glas portvin.

- Jeg har tænkt på det længe, men ikke rigtig turdet. Men da det her lokale blev ledigt for to måneder siden, så stod det pludseligt klart, at det var nu, jeg måtte tage springet, sagde Charlotte Kaas, indehaver af Kaas & Co, til Folkebladet.

Disse butikker åbnede i Hedensted i 2018

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce