Den gamle trælasthandel har fået en lejer: - Grunden er ikke til at komme uden om

Facaden er nymalet, og en ny port giver mulighed for opbevaring af både med en højde på op til 6,5 meter. Det er både i størrelsen 20 fod til 52 fod, som Jydsk Bådtransport og Bådhåndtering har til vinteropbevaring. Foto: Emil Fibiger

Den gamle trælasthandel har fået en lejer: - Grunden er ikke til at komme uden om

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Firma, der håndterer sejl- og motorbåde, flytter til en mere synlig adresse i Juelsminde.

Juelsminde: Syv måneder efter XL-Bygs lukning på Tofteskovvej er to nye navne kommet op på ejendommens facade.

Der er tale om "Jydsk Bådtransport og Bådhåndtering" og "Jydsk Marine og MC".

Det er to afdelinger i samme firma, fortæller Klaus Sørensen, direktør og ejer af Jydsk Kran og Specialtransport ApS, som afdelingerne hører under.

Klaus Sørensen overtog for nogle år siden ansvaret for vinteropbevaringen af en række både i Juelsminde Erhvervspark på Klakring Stationsvej.

Antallet af både er vokset fra ni styk til 26, og de skal fremover opbevares i det nye lejemål på Tofteskovvej.

- Vi vil gerne op på at have en 30-40 både, siger Klaus Sørensen.

Alle folk, der kommer kørende på Tofteskovvej, holder stille ud for ejendommen, inden de drejer ud på Vejlevej. Grunden er ikke til at komme uden om.
Klaus Sørensen, Jydsk Bådtransport og Bådhåndtering

En god placering

Hans firmabase på Jelling-egnen bliver flyttet til lejemålet i Juelsminde, hvor forretningsområder som marineservice og istandsættelse og salg af både også vil spille en væsentlig rolle.

- Der bliver god mulighed for at lave fremvisninger, siger Klaus Sørensen med henvisning til 400 kvadratmeters udstillingsplads.

Han er glad for at kunne samle sine forretninger på en adresse, som mange lægger mærke til.

- Alle folk, der kommer kørende på Tofteskovvej, holder stille ud for ejendommen, inden de drejer ud på Vejlevej. Grunden er ikke til at komme uden om, siger Klaus Sørensen begejstret.

Spiller på flere strenge

Motorcykler eller såkaldte café-racere, altså budgetvenlige motorcykler til kortere ture, er det også planen, at der skal skrues i på stedet.

Da Klaus Sørensen selv bruger en stor del af sin arbejdsdag på at fragte både fra a til b, skal Klaus Sørensens stedsøn passe kontoret og udstillingen på Tofteskovvej.

Lejemålet blev overtaget 1. marts, og indflytningen sker af flere omgange hen over de næste par måneder.

- Vi vil gerne holde åbent hus på et tidspunkt, og det kunne godt blive i starten af maj, siger Klaus Sørensen.

Udover de 400 kvadratmeter udstillingsplads rummer lejemålet 200 kvadratmeter kontorplads og 2500 kvadratmeter, der kan bruges til vinteropbevaring.

Den gamle trælasthandel har fået en lejer: - Grunden er ikke til at komme uden om

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce