De røde glenter fra Korning er væk: Ornitologer kan ikke finde dem

I tre vintre har hundredvis af røde glenter overvintret i en lille skov nær Korning. Nu er de helt forsvundet fra området. Arkivfoto

De røde glenter fra Korning er væk: Ornitologer kan ikke finde dem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De seneste vintre har hundredvis af røde glenter overvintret ved Merringgård ved Korning, men i år er de helt forsvundet, og ornitologer ved ikke, hvor de er.

Korning: De tre forrige vintre har fugleinteresserede kunne se hundredvis af røde glenter gå til ro i trætoppene lidt syd for Korning.

Synet af de mange store fugle har tiltrukket sig stor opmærksomhed, men i år har kikkerterne måtte spejde forgæves efter de mange fugle. De er simpelthen væk.

- Vi regner med, at de er flyttet til andre steder. Allerede sidste vinter var nogle af dem flyttet til Hornborg, og senere fandt vi en flok ved en kyllingefarm i Hvirring, fortæller Hans Pinstrup fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i Horsens Kommune.

Glenten er bare en lidt gådefuld fugl.
Hans Pinstrup
Kort om glenten
Den er primært ådselæder og spiser ofte trafikdræbte dyr. Kendes på den kløftede hale og tydelige hvide felter yderst på vingerne. Den var næsten udryddet i Danmark i starten af 1900-tallet. Arten er nu i fremgang herhjemme igen. Danmark er internationalt forpligtet til at beskytte den røde glente.
Ornitolog Hans Pinstrup og andre fugleinteresserede forsøger at finde ud af, hvor de mange glenter er blevet af. Arkivfoto: Mads Hansen
Ornitolog Hans Pinstrup og andre fugleinteresserede forsøger at finde ud af, hvor de mange glenter er blevet af. Arkivfoto: Mads Hansen

Tæt på føeden

Glenter er ådselsædere og flytter rundt efter føden. De kan flyve op til 50 km om dagen, men ved aftenstid sætter de sig i store flokke i træer for at sove.

- De sætter sig typisk tæt på fødesteder. Hvad der lige har fået dem til at slå sig ned ved Merringgård, ved vi ikke, fortæller Hans Pinstrup.

Glenterne dukkede også bare op ud af det blå for fire år siden, men har tilsyneladende fundet andre steder at overvintre i denne sæson.

Hvor ved Hans Pinstrup ikke, så da der i januar skulle tælles glenter, faldt tallet fra 400 til 300.

- Men vi er sikre på, at de er her et sted i Jylland. Vi har også en mistanke om, at flere er trukket syd på. Vi så store træk af glenter ved Rosenvold og Træskohage i efteråret, fortæller ornitologen, der i øvrigt er på vej til Gantrup, hvor nogle glenter netop er blevet set.

Over hele Europa

Glenter findes i hele Europa. Nogle, mest ældre fugle, overvintrer på deres bopladser eller i nærområdet, mens andre trækker ned til Tyskland og videre til Nordspanien eller Italien.

Denne vinter har det indtil videre været fint at overvintre i Danmark, fordi der ikke har været hverken hård frost eller meget sne, siger Hans Pinstrup.

Glenten er en fugl, der har været truet, men nu er fuglen i fremgang.

- Men det er et stort arbejde at finde dem, for de kan være hvor som helst, fortæller Hans Pinstrup.

De røde glenter fra Korning er væk: Ornitologer kan ikke finde dem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce