Dagligvarebutik splitter Juelsminde: Vild debat om placering forud for byrådsmøde

Onsdag skal politikerne i byrådet beslutte, om de vil sende en lokalplan i høring, der gør det muligt at etablere en dagligvarebutik for enden af Færgegårdsbakken. Foto: Michael Svenningsen

Dagligvarebutik splitter Juelsminde: Vild debat om placering forud for byrådsmøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådet skal onsdag beslutte, om de vil åbne for en ny dagligvarebutik ved indkørslen til Juelsminde. Placeringen vækker vild debat i havnebyen.

Juelsminde: Linjerne er skarpt trukket op, inden politikerne i Hedensted Byråd i aften skal diskutere, om de vil give mulighed for en ny dagligvarebutik på hjørnet af Vejlevej og Ringvejen i Juelsminde - for enden af det, der i folkemunde kaldes Færgegårdsbakken.

Helt konkret skal politikerne tage stilling til, om de vil sende en lokalplan i høring, som åbner for, at en privat aktør kan få lov at bygge butik på stedet.

Og det er en lokalplan, der vækker debat i den lille havneby.

For mens nogle er glade for udsigten til en ny indkøbsmulighed, er andre stærkt kritiske i forhold til placeringen.

En del Juelsminde-borgere samt visionsrådet og handelsstandsforeningen synes, at byens indfaldsveje skal holdes fri for butikker, som i stedet skal placeres i bymidten. Andre mener, at det vil være oplagt at placere en dagligvareforretning på den gamle trælastgrund i Klakring.

Kæmpe katastrofe

Debatten har i mange dage raset på blandt andet på den offentlige Facebook-side Det sker i Juelsminde, hvor Jan Tidemand skriver følgende:

- Der skal ikke bygges butikker foran Hotel Juelsminde Strand. Der skal være en grøn park, der kan samle byen. Det siger sig selv. Men en dagligvarebutik ovenfor bakkerne kan være helt på sin plads.

Han bakkes op af Glenn Jacobsen:

- En kæmpe katastrofe, hvis lokalplanen vedtages. Hvis Netto skal ned i byen, kan og burde den vel ligge i den gamle Fakta-bygning. Alternativt så kan den ligge ved den gamle trælast overfor hallen. Ærgerligt, at hver en grøn plet skal inddrages til byggeri, når der er mindst ligeså gode alternativer.

Grønt nok i Juelsminde

Andre borgere er dog uenige, fx Johannes S. Kristensen:

- Sludder og vrøvl. Der er grønne områder nok i Juelsminde. Lad os få flere dagligvarebutikker. Det trækker flere kunder til fra oplandet, skriver han og får følgeskab af Trunte Ginnerup:

- Er det nu så slemt? Den gamle benzintank er da bestemt ikke et kønt syn, hverken for hotelgæster eller os andre... Jeg stemmer for en Netto, måske som den eneste her i "Korsbæk", skriver hun.

Flere af debattørerne fortæller på Facebook, at de vil møde frem til byrådsmødet onsdag aften, hvor politikerne skal vælge, om lokalplanen skal sendes i høring. Hvis der er politisk flertal for det, skal lokalplanen være i høring i otte uger, inden den kan vedtages endeligt.

Dagligvarebutik splitter Juelsminde: Vild debat om placering forud for byrådsmøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce