Cancer-indsamling i Ølholm: Her er selv printer-papiret sponsoreret

Der var bl.a. mulighed for at få sig en tur på en motorcykel, da Malene Due Rasmussen (tv) lørdag inviterede til indsamlingsevent i Ølholm til fordel for Foreningen Cancerramte Børn. Foto: Mette Mørk

Cancer-indsamling i Ølholm: Her er selv printer-papiret sponsoreret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et godt formål, lokal opbakning, hygge og direkte vej fra pung til velgørenhed er med til at gøre cancerindsamling i Ølholm til virkelighed. Fredag og lørdag blev arrangementet til fordel for "Foreningen Cancerramte Børn" holdt for syvende gang.

Artiklen er blevet opdateret med resultatet af årets indsamling.

Ølholm: - I skal holde her i år, for brandbilen skal kunne komme ud.

Malene Due Rasmussen dirigerer med de mange motorcykler og special-biler, der lørdag formiddag i en lind strøm kommer til Langskovhallen i Ølholm. Her er også et par ponyer, der er klar til at give en trækketur og med hjælp fra nogle stærke fyre fra motorcykelklubben, bliver grillen lige vendt en kvart omgang, så den er klar til at tage i mod den pattegris, der skal steges til i aften.

For syvende gang inviterede Malene Due Rasmussen i weekenden til indsamlingsevent til fordel for Foreningen Cancerramte Børn. Sidste år indsamlede hun 47.000 kr. til foreningen, som hun helt tilfældigt kom til at stifte bekendtskab med, da hun som zumba-instruktør i Tørring i 2012, stod for arrangementet "Danser mod Cancer".

- Målet i år er mindst 50.000 kr., lyder det med et smil fra Malene Due Rasmussen, der stammer fra Ølholm, men i dag bor i Klovborg.

Og måske er det ikke helt urealistisk. Med den forudgående auktion på Facebook, virksomheds-sponsorater og fredagens banko var der allerede inden lørdagens program gik i gang røget 29.000 kr. i kassen. Arrangementet er dog lidt udfordret af i år at foregå samme weekend som både Middelalderfestivalen i Horsens, Præriefest i Nørre Snede og Rock i Byparken i Vejle. Derfor bliver eventet næste år sandsynligvis rykket til slut april eller begyndelsen af maj.

Det er med at bakke op, når der sker noget lokalt. Fordi det går til et godt formål, er man også lidt mere villig til at bruge nogle penge her.
Cathrine Kaalund Hauge
Foreningen Cancerramte Børn (FCB)
Foreningen Cancerramte Børn (FCB) er en humanitær forening for børn med kræft, deres forældre, pårørende og andre interesserede.Foreningens primære arbejde består i at støtte kræftramte familier og arrangere aktiviteter for dem.

FCB afholder en lang række lukkede arrangementer og aktiviteter for cancerramte børn og deres familier såsom fester, middage, udflugter, weekendture, rejser, foredrag og netværksmøder. Herudover yder foreningen også psykolog- og socialrådgiverhjælp samt udlån af foreningens fire feriehuse.

Alle beløb foreningen modtager bruges udelukkende til arrangementer og aktiviteter for kræftsyge børn og deres familier. Foreningens bestyrelse og alle andre der er aktive i foreningen er ulønnede.

Kilde: cancerbarn.dk
- Når det handler om cancer, så bakker jeg op. Den sygdom har vi desværre haft alt for meget af i familien, lød det fra Jutta Hamann, mens hun til børnebørnenes store glæde fik den ene gevinst efter den anden i det kinesiske lotteri. Foto: Mette Mørk
- Når det handler om cancer, så bakker jeg op. Den sygdom har vi desværre haft alt for meget af i familien, lød det fra Jutta Hamann, mens hun til børnebørnenes store glæde fik den ene gevinst efter den anden i det kinesiske lotteri. Foto: Mette Mørk

Lokal opbakning

I år har Malene Due Rasmussen fået hjælp til arrangementet af en håndfuld lokale ølholmere. Deriblandt Pernille Rimdal Nielsen, der blandt andet har været rundt at indsamle sponsorgaver i omegn-byernes butikker.

- Der er mange, der giver noget, og vi har næsten 250 gevinster i lotteriet f.eks. Selvom det har været lidt hektisk her til sidst, er det sjovt at være med til, især fordi det går til en god sag, fortæller Pernille Rimdal, mens hun holder øje med, hvordan gevinsterne i lotteriet i en lind strøm bliver vundet af de besøgende, som der lige så stille dukker flere og flere op af i Langskovhallen.

Netop den gode sag er årsagen til, at familien Kaalund Hauge har fundet vej til arrangementet.

- Vi bor her i byen, og skulle da lige op at kigge, hvad der sker. Det er med at bakke op, når der sker noget lokalt. Fordi det går til et godt formål, er man også lidt mere villig til at bruge nogle penge her, fortæller Cathrine Kaalund Hauge, mens de tre-årige tvillingepiger Stella og Nelly får hver deres 20 kr. dyre pony-trækketur.

Igen i år var der mulighed for at få en køretur i en specialbil til indsamlingseventet i Ølholm. Foto: Mette Mørk
Igen i år var der mulighed for at få en køretur i en specialbil til indsamlingseventet i Ølholm. Foto: Mette Mørk

Ingen skjulte omkostninger

For Malene Due Rasmussen er det vigtigt at alt er sponsoreret - lige fra den helstegte pattegris og brugen af Langskovhallen til det printerpapir, der er brugt til at udskrive programmer og prisskilte ud på.

- Selvfølgelig ville det være lettere bare at donorere et beløb til en velgørende forening, men jeg tror, folk godt kan lide dels at få en oplevelse og dels at vide med sikkerhed, at pengene går direkte til det gode formål. Der er ingen administrations-omkostninger, og vi gør det alle fuldstændigt frivilligt, det tror jeg betyder noget, lyder det fra Malene Due Rasmussen, inden hun drøner videre for at hjælpe pandekage-bageren på plads.

Resultatet af årets indsamling blev 47.250 kr. som går ubeskåret til Foreningen Cancerramte Børn.

Malene Due Rasmussen har efter seks år i front for indsamlingseventet i år fået opbakning af en håndfuld Ølholmere til at arrangere dagen. Foto: Mette Mørk
Malene Due Rasmussen har efter seks år i front for indsamlingseventet i år fået opbakning af en håndfuld Ølholmere til at arrangere dagen. Foto: Mette Mørk
Tørring Brandvæsen viste deres køretøj frem. Foto: Mette Mørk
Tørring Brandvæsen viste deres køretøj frem. Foto: Mette Mørk
Når grillen skal vendes er det godt at have en motocykelklub i baghånden. Foto: Mette Mørk
Når grillen skal vendes er det godt at have en motocykelklub i baghånden. Foto: Mette Mørk

Cancer-indsamling i Ølholm: Her er selv printer-papiret sponsoreret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce