Borgere i øst lancerer ny underskriftsindsamling mod busbesparelser

Borgerne i den vestlige del af kommunen afleverede for et par uger siden 1220 underskrifter i protest mod regionens busspareplaner. Nu er en underksriftindsamling også i gang i Glud. Arkivfoto: Mads Hansen

Borgere i øst lancerer ny underskriftsindsamling mod busbesparelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regionens bus-spareplaner er udsat, ikke aflyst. Derfor er det stadig vigtigt med en underskriftindsamling, mener Johnny B. Sørensen (S).

Glud/Snaptun: Region Midts planer om at nedlægge busrute 104 i Glud/Snaptun og busrute 220 i Uldum er foreløbig udskudt.

Alligevel er borgerne i den østlige del af kommunen gået i gang med en underskriftindsamling i protest mod spareplanerne.

Det er Johnny B. Sørensen, der har taget initiativ til underskriftindsamlingen, inspireret af naboerne i vest (Uldum), der for et par uger siden afleverede 1220 underskrifter.

- Regionen har udskudt besparelserne, ikke aflyst dem. Og mon ikke det har noget at gøre med, at det er valgår i år, siger Johnny B. Sørensen, der i øvrigt sidder i byrådet i Hedensted Kommune for Socialdemokraterne.

Brug for opbakning

Region Midts næstformand Anders Kühnau (S) har fortalt, at borgerprotester er en medvirkende årsag til, at spareplanerne bliver udskudt, og at det kommende år skal bruges til grundige analyser af transportområdet og dialog med kommunerne.

I den forbindelse er det vigtigt, at Hedensted Kommune har borgernes opbakning på papir, mener Johnny Sørensen.

- Vores lokalpolitikere skal have et godt grundlag for de kommende forhandlinger, og her kan en underskriftindsamling hjælpe, siger han.

Der er ind til videre indsamlet omkring 500 underskrifter i Glud Brugs, og man kan skrive under ind til 28. august.

Borgere i øst lancerer ny underskriftsindsamling mod busbesparelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce