Blomsterkummer bliver fjernet - kommunen kompenserer med ekstra blomster

Inden længe bliver Ølsteds fire, hvide blomsterkummer flyttet ind i byen. Afgørelsen er truffet ud fra trafiksikkerhedsmæssige hensyn. Til gengæld får Ølsted-borgerne ekstra blomster ved Hovedvejen. Foto: Michael Svenningsen

Blomsterkummer bliver fjernet - kommunen kompenserer med ekstra blomster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De fire omdiskuterede, hvide blomsterkummer ved rundkørslen i Ølsted bliver nu rykket længere ind i byen af hensyn til trafiksikkerheden. Til gengæld kan indbyggerne i Ølsted se frem til ekstra blomsterløg ved Hovedvejen.

Ølsted: De fire, hvide blomsterkummer ved rundkørslen i Ølsted har det seneste stykke tid været omdrejningspunktet for en del undren og diskussion, efter det kom frem, at Hedensted Kommune efter fem år med kummer ved vejen ønsker dem fjernet af trafiksikkerhedsmæssige årsager.

Men nu er der fundet en løsning på blomsterkumme-dilemmaet.

Det meddelte Ølsted-borger og lokalpolitiker Henrik Alleslev (S) torsdag.

- Kl. 7.30 her til morgen (torsdag, red.) mødtes Ølsted Borgerforening og jeg samt Ølsted-borger Verner Pedersen med Hedensted Kommune for at få løst problemet med blomsterkummerne. Kummerne udgør et trafiksikkerhedsmæssigt problem, og det er besluttet, at de dermed skal fjernes. Jeg synes dog, vi har fundet en ret god løsning med kummerne fremover, fortæller Henrik Alleslev.

Det er en pragmatisk løsning, og det virker som en fornuftig beslutning for alle parter, hvor også en pæn indgang til vores by bliver prioriteret.
Henrik Alleslev.

Blomstrende kiler

Løsningen bliver, at kummerne bliver fjernet og stillet andre steder i byen.

Og som lidt ekstra forskønnelse i stedet for de fire kummer ved rundkørslen vil Hedensted Kommune sørge for at plante blomsterløg i kilerne i vejkanten mellem rundkørslens cykelsti og vejbane, som de også skal står for at vedligeholde.

- Det er en pragmatisk løsning, og det virker som en fornuftig beslutning for alle parter, hvor også en pæn indgang til vores by bliver prioriteret, siger Henrik Alleslev.

Leder efter ny placering

Hvor kummerne skal placeres i Ølsted by er endnu ikke afgjort. Det vil man nu, ifølge Henrik Alleslev, nu gå i gang med at finde ud af.

Indtil videre har han og borgerforeningen planlagt inden længe at skulle mødes til en gå- og inspirationstur rundt i Ølsted, mens også byens øvrige borgere vil blive opfordret til at byde ind med bud på en optimal placering af de fire kummer.

Som en ekstra del af aftalen har Hedensted Kommune desuden indvilliget i at supplere krokus- og påskeliljerne i rundkørslen med tulipanløg.

Blomsterkummer bliver fjernet - kommunen kompenserer med ekstra blomster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce