Annemette smed alle sine sparepenge i smørrebrød - nu har hun syv ansatte

Annemette Aagaard (nummer to fra venstre) har stor succes med den smørrebrøds- og sandwichbar, hun åbnede for lidt under to år siden. Her står hun med tre af de ansatte, nemlig Lone Knudsen, Bente Skydsgaard og Marianne Nielsen (fra venstre). Foto: Michael Svenningsen

Annemette smed alle sine sparepenge i smørrebrød - nu har hun syv ansatte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Banken troede ikke på Annemette Aagaard, da hun ville åbne sandwich-bar i Hedensted. Men efter to år er butikken vokset markant - og nu drømmer den 53-årige iværksætter om mere.

Hedensted: Med Mosters2Go, Stjernegrillen, PA Bageren, Centrumcafeteriet, SuperBrugsens delikatesseafdeling og Cafe Cozy kunne man måske tro, at frokostmarkedet i Hedensted var mættet, inden Annemette Aagaard i august 2017 besluttede sig for at åbne sandwichbar i Slagter Max's gamle lokaler på Østerbrogade.

Banken havde da også tidligere sagt nej til at låne den midaldrende iværksætter fra Løsning penge til projektet, men det fik ikke lov til at stoppe hende.

Annemette Aagaard valgte at kaste alle sine sparepenge i butikken, og det skulle vise sig at være en helt rigtig beslutning.

I dag har Byens Smørrebrød og Sandwich syv ansatte - hvoraf en del er på halv tid - og 53-årige Annemette er begyndt at drømme større.

- Det går godt. Jeg sælger dobbelt så mange sandwich og tre gange små mange smørrebrød som i begyndelsen, og vi får hele tiden mere travlt. Nu åbner Horsensvej snart igen, og så regner jeg med at få endnu mere at lave, siger Annemette Aagaard, der siden opstarten har fået god brug for banken - men nu er det til at lave budgetter og sætte penge ind.

Annemette Aagaard er klar til at udvide sit koncept og vil gerne have flere virksomheder på kundelisten. Foto: Michael Svenningsen
Annemette Aagaard er klar til at udvide sit koncept og vil gerne have flere virksomheder på kundelisten. Foto: Michael Svenningsen

Vil ud til virksomheder

Næste skridt for iværksætteren fra Løsning er at udbrede kendskabet til sin sandwich- og smørrebrødsforretning hos virksomheder.

- Mange har i forvejen en kantine, men der er ikke altid tid til at lave frisk smørrebrød. Det kan jeg levere, siger Annemette Aagaard, der også på sigt kunne drømme om at åbne flere forretninger end den på Østerbrogade.

- Alt skal ikke ske på en gang, og lige nu er det bare drømme, men der er mere krudt i mig, og jeg ser ingen grund til at stoppe her. Jeg er født med en masser energi - det er vist det, man i dag kalder damp, griner hun.

Ansætter socialt udsatte

Annemette Aagaard arbejder selv omkring 50 timer i butikken ugentligt, og nogenlunde det samme gør hendes "højre hånd", Lone Melby Knudsen.

Men flere af de øvrige medarbejdere er ansat på andre vilkår, der er blandt andet en flexjobber og to, som er på vej tilbage på arbejdsmarkedet efter en længere sygeperiode.

- Som person kan jeg godt lide at arbejde med socialt udsatte mennesker, og det kan jeg også bruge i min butik. Alle mine ansatte er superdygtige, men de kan ikke nødvendigvis holde til fuld tid, siger Annemette Aagaard.

De får dog hele tiden flere og flere timer, og Annemette har en ambition om selv at drosle ned til omkring 45 timer i butikken hver uge.

- Jeg har fået tre børnebørn, siden jeg åbnede, så jeg vil også gerne have lidt bedstemor-tid, forklarer hun.

Annemette smed alle sine sparepenge i smørrebrød - nu har hun syv ansatte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce