Årets ildsjæle er svære at komme udenom

Brugsuddeler Kenneth Rasmussen overrakte prisen som årets ildsjæl til Jette og Mogens Jørgensen. Privatfoto

Årets ildsjæle er svære at komme udenom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uldum kårede tirsdag aften traditionen tro årets ildsjæle. Det blev dog ikke helt som det plejer, da prisen i år ikke blot gik til én person, men til et ægtepar, der gennem en menneskealder har engageret sig i byens liv.

Uldum: - Når man tager et blik på de forskellige foreninger, bestyrelser og frivilligt arbejde i Uldum gennem tiden er det svært at komme uden om dette par.

Sådan lød det i indstillingen til prisen som Årets Ildsjæl i Uldum, der blev uddelt til fællesspisning i Uldum tirsdag aften. Prisen gik til ægteparret Jette og Mogens Jørgensen, der begge har haft deres gang i diverse foreninger og bestyrelse.

Som bibliotekar gennem 33 år på Uldum Bibliotek, bestyrelsesmedlem i menighedsrådet og Et Sogn Søger Sammen betegnes Jette Jørgensen som byens vidensbank. Dertil kommer ikke mindst, at hun i efteråret 2017 kunne fejre sit 40 års jubilæum som bestyrelsesmedlem i Uldum Lokalhistoriske Forening. En forening hun endda selv var med til at stifte.

- Hun har altid taget del i byens liv og været en af byens loyale hjælpere med sit kendskab til byens aktiviteter, borgere og deres interesser. Og så har hun som den eneste været med i bestyrelsen i alle de 40 år, lokalhistorisk forening har eksisteret. Dette er en bedrift som de færreste kan tilskrives. Alene for den indsats bør hun være årets ildsjæl, lød det bl.a. i indstillingen.

Hvad angår Mogens Jørgensen, har han blandt andet været aktiv i Uldum Mølles bestyrelse, Uldum Antenneforening, flaglauget, Kærduksene og julebelysning, hvor han var en af tovholderne i forhold til at sikre, at Uldum kunne få lovlig julebelysning i byens gader. Desuden har han igennem mange år været Uldum Gademusik's elektriker og brugt mange dage op til festivalen på at sørge for at alle scener, kræmmere og madboder havde strøm til den ene dag.

- Sådanne bedrifter som de begge har lagt i Uldum gennem tiden, har de gjort med interesse for byens liv og virke. Loyalitet, hjælpsomhed og åbne arme er kvaliteter, som beskriver dette par, sluttede indstillingen, inden Jette og Mogens Jørgensen modtog prisen.

Årets ildsjæle er svære at komme udenom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce