90-årige Kristian er frivillig skubber: Han går hurtigere end alle os andre


90-årige Kristian er frivillig skubber: Han går hurtigere end alle os andre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forleden fyldte Kristian Thomsen 90 år. Fødselsdagen er dog ingen hindring for, at han udfører sit frivillige arbejde som ugentlig kørestols-skubber for beboerne på plejecenter Møllebo i Rask Mølle. Hans faste passager er 87 år.

Rask Mølle: - Vent Kristian, vi skal lige have bagtroppen med.

Tilråbene fra de andre frivillige skubbere tilknyttet plejecenter Møllebo i Rask Mølle er kærligt ment, men ganske relevante.

Kristian Thomsen har sat så højt et tempo på den ugentlige skubbetur rundt i Rask Mølle, at de øvrige skubbere med deres passagerer har svært ved at følge med. Det på trods af, at Kristian Thomsen er det frivillige felts alderspræsident.

Tirsdag 7. august fyldte han 90 år. En begivenhed, der selvfølgelig blev fejret af skubberne med flag, lagkage og Gammel dansk.

- Det er jo god motion at være skubber, og så har vi et glimrende venskab og sammenhold. Det er fantastisk så godt, de har taget imod sådan en som mig, fortæller Kristian Thomsen, der kommer fra Odder og først flyttede til Åstedbro ved Rask Mølle i 1995.

Kristian Thomsen
Frivillig siden 2010.Enkemand siden 1979.

Er oprindeligt vendelbo, og har arbejdet som skosrtensfejer i Odder, indtil han blev 75 år.

Flyttede til Åstedbro i 1995 - tæt på sin søn og hans familie, der bor i Hårup.

Har i 27 år deltaget i det årlige europamesterskab i bowling. Det afholdes hvert år i uge 26 - i år gik turen til Wien, og udover de europæiske lande er også Israel og Sydafrika besøgt.

Bor alene med sin hund, som han går fem til seks km. med hver dag.

En god chauffør

Rask Mølles frivillige skubbehold blev for 15 år siden etableret for at give plejecenter Møllebos beboere lidt ekstra frisk luft og oplevelser. Siden har de frivillige skubbere en gang om ugen taget beboere med på en times tur rundt i Rask Mølle og omegn. Via forskellige sponsorater har skubberne fået 12 el-kørestole til formålet og har både regnslag og varmeposer i tilfælde af dårligt vejr. Skubbe-holdet består af 15 frivillige borgere.

Det var en efterlysning efter skubbere i Ældre Sagens blad tilbage i 2010, der gjorde Kristian Thomsen opmærksom på det frivillige hverv, som han altså har haft i otte år og ikke har i sinde at stoppe med, selvom dåbsattesten nu har rundet de 90 somre.

- Hvorfor skulle jeg dog det. Jeg har besluttet mig for at blive 100 år, så der er ingen grund til at stoppe med skubberiet. Jeg anede ikke, hvad jeg gik ind til, da jeg startede, men jeg fik en fast makker, som jeg kørte med, indtil han blev for dement, og de sidste tre år har jeg haft Edith her som last, fortæller Kristian Thomsen, mens der er ved at være samling på feltet igen.

- Han er en god chauffør. Han er i hvert fald ikke væltet med mig endnu, griner 87-årige Edith Mathiasen fra den motoriserede kørestol.

90-årige Kristian er frivillig skubber: Han går hurtigere end alle os andre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce