33-årig fra Hedensted er tiltalt: Et-årig pige trafikdræbt på Storebælt

Retten i Svendborg behandler sagen om en dødsulykke på Storebæltsbroen den 17. november 2018, hvor en lille pige omkom.

33-årig fra Hedensted er tiltalt: Et-årig pige trafikdræbt på Storebælt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En tragisk sag om en dødsulykke på Storebæltsbroens lavbro er mandag begyndt ved Retten i Svendborg. En overvågningsvideo viser en mandlig bilist advare andre, inden hans bil rammes bagfra med fatale følger. Begge tiltalte nægter sig skyldige.

To mænd er mandag tiltalt ved Retten i Svendborg for at have været skyld i en dødsulykke sent om aftenen den 17. november 2018 på Storebæltsbroens lavbro.

Ulykken kostede en halvandet år gammel, østfynsk pige livet og betød, at hendes far brækkede ryggen.

Begge mænd nægter sig skyldige i anklagerne, der blandt andet omfatter uagtsomt manddrab.

I retten har specialanklager Pernille Moesborg fra Tungvogncenter Syd under Sydøstjyllands Politi vist videooptagelser af ulykken og forløbet op til.

- Jeg vil gerne advare om, at det er barske billeder. Men vi kommer ikke til at se nogle af de personer, som kommer til skade, lød det fra anklageren.

Slingrende bil kørte galt

Den ene tiltalte kørte en lastbil, den anden en personbil.

Først viste anklageren en optagelse af, at lastbilen bremsede forholdsvis hårdt op, hvorved der blev spildt en del af lasten med 13 ton minkfedt, der er et biprodukt ved pelsning af mink.

Fedtet lå i en bred bræmme ud på begge spor på kørebanen og nødsporet. Chaufføren, en 33-årig mand fra Hedensted-området, steg ud, men kørte efter cirka fire minutter fra stedet.

- Hvis jeg havde set det mindste af det der, var jeg aldrig nogensinde kørt, forklarede han.

Ifølge chaufføren blev han først opmærksom på den spildte minkfedt, da politiet opsøgte ham på en rasteplads ved Middelfart.

På videoen kunne man se flere biler slingre efter at være kørt gennem minkfedtet. En kvindelig bilist mistede kontrollen over sit køretøj og ramte autoværnet i midten. Hendes bil endte i højre vognbane, som den spærrede.

Påkørt bagfra

Derefter kunne man på optagelsen se offeret for den senere ulykke køre ind bag den nu mørklagte, forulykkede bil og tænde katastrofeblinket for at advare andre trafikanter.

Herefter kom en bil med langt højere fart end de andre, der kørte forsigtigt forbi - mange med katastrofeblinket tændt.

Ifølge anklageren blev denne bil ført af den medtiltalte 25-årige mand fra Aarhus. Den ramte den førnævnte bil, der holdt med katastrofeblink.

Den mandlige fører af den påkørte bil brækkede ryggen, og hans knap halvandet år gamle datter omkom af sine skader. Flere biler blev totalskadet.

Minkfedtet blev ifølge anklageren spredt ud over 50-70 meter i begge vognbaner og i nødsporet, og der blev fundet rester på vejen så langt som fem kilometer fra ulykkesstedet.

33-årig fra Hedensted er tiltalt: Et-årig pige trafikdræbt på Storebælt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce