20 år uden karate: Nu får Hedensted igen en klub

Wado-karate har fokus på teknik frem for styrke. Her ses Martin Dahl (tv.) og Ruud de Vries, der er trænere i klubben. Foto: Elisabet D. Hyttel

20 år uden karate: Nu får Hedensted igen en klub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Wado Karate Academy flytter fra Bredballe til Hedensted. Bag står en flok frivillige, der selv begyndte at dyrke karate i Hedensted for år tilbage.

Hedensted: Hedensted får efter 20 års pause igen sin egen karateklub. Wado Karate Academy begynder i august træningen i den gamle gymnastiksal på Hedensted Skole.

- Vi er rigtig glade for at kunne åbne karateklub i Hedensted. Vi tror, at vi nemmere kan blive synlige og komme i kontakt med folk end i Bredballe, siger Thomas Jensen, der selv bor i Hedensted.

De seneste 10 år har han dyrket karate i Bredballe Karate Skole, men han begyndte selv til karate i Hedensted for mange år siden. Byen havde nemlig fra slut 1970'erne til slut 1990'erne egen karateklub.

- Folk flyttede fra byen, tog uddannelse og fik familie, men for 10 år siden fik jeg og Martin Dahl, som jeg også dyrkede karate med tilbage i vores ungdom, lyst til at tage sporten op igen. Vi fandt ud af, at Ruud de Vries, som vi blev trænet af, havde karateskole i Bredballe, så vi begyndte igen, fortæller Thomas Jensen, der sammen med Martin Dahl selv blev træner i klubben og fik deres sorte bælter i 2015.

Vi har bedre træningsfaciliteter her i Hedensted, og vi vil gerne være synlige i byen.
Thomas Jensen, Wado Karate Academy
En træning i Wadi Karate Academy består både af fælles øvelser og træning med en makker. Foto: Elisabet D. Hyttel
En træning i Wadi Karate Academy består både af fælles øvelser og træning med en makker. Foto: Elisabet D. Hyttel

Flyt til Hedensted

Med årene har klubben i Bredballe dog udviklet sig sådan, at de fleste udøvere kommer fra Hedensted, så derfor har klubben arbejdet på at flytte.

- Vi har faktisk gået og ventet på, at ombygningen af Hedensted Skole skulle blive færdig, fortæller Thomas Jensen.

Wado Karate Academy kan fra uge 33 tilbyde træning to gange om ugen i skolens gamle gymnastiksal for de otte- til 14-årige og seniortræning for 15 år og opefter.

Wado har fokus på teknik frem for styrke med elementer fra judo og jiujitsu. Man træner både med en makker og laver fælles øvelser. Hver gang har juniorholdet og seniorholdet en halv time sammen, hvor de laver fælles øvelser.

- Karate er ikke en sport, det er et uddannelsested. Jeg bruger karate i hverdagen i forhold til ro, selvtillid og tilstedeværelse. I begyndelsen kopierer man blot bevægelserne, men efterhånden forstår man mere og mere og begynder at tænke karate. Jeg plejer at sammenligne det med at læse. Du begynder med bogstaver og fortsætter med ord og sætninger, forklarer Thomas Jensen.

- Og så er karate noget, som du aldrig bliver færdig med. Selvfølgelig er det sorte bælte noget særligt, men du kan blive ved med at udvikle dig selv og karaten, fortsætter Thomas Jensen, der sammen med de andre trænere i karateklubben henter inspiration fra både England og Holland.

Thomas Jensen er en af de tre trænere i Wadi Karate Academy, der også har en del hjælpetrænere. Foto: Elisabet D. Hyttel
Thomas Jensen er en af de tre trænere i Wadi Karate Academy, der også har en del hjælpetrænere. Foto: Elisabet D. Hyttel

Teknisk karate

Wado Karate Academy er for både piger og drenge, og der er ingen krav til fysik.

- Vi stiller krav om, at eleverne kan høre efter, når det gælder. Vi uddanner dem jo til potentielt at kunne gøre skade på folk, så der er nogle ting, de skal forstå. Men vi oplever også, at elever, der har koncentrationsbesvær eller uro i kroppen, kan bruge karate til at få mere koncentration og ro, fortæller Thomas Jensen.

Han understreger, at der også er masser af plads til leg under træningen, og hvis klubben får god tilslutning, er planen at lave et ninjahold for de fem til syv-årige, hvor der er endnu mere fokus på leg.

20 år uden karate: Nu får Hedensted igen en klub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce