1,2 ton bykunst skal erstatte rådden trold

Fra 2002 til 2016 prydede skulpturen "Lindetrolden" det offentlige byrum i Lindved. Efter tre skulturløse år er en ny skulptur nu klar til at blive stillet op på Lindetroldesn plads. Arkivfoto

1,2 ton bykunst skal erstatte rådden trold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I forbindelse med årets byfest i Lindved bliver en ny skulptur afsløret.

Lindved: Der er ikke kun fest, leg og løjer på programmet til årets byfest i Lindved. Lørdag formiddag kl. 10 afsløres nemlig en helt ny skulptur som kommer til at stå midt i byen ved byens flagstang.

Skulpturen er en erstatning for den såkaldte Lindetrold, som nytårsnat for tre år siden blev væltet omkuld af nogle nytårsglade unge mennesker. Derved vidste det sig at træskulturen, der var blevet sat op i 2002 i et samarbejde mellem Dagli'Brugsen og sognegårdsforeningen, var angrebet af råd.

Siden har et kunstudvalg bestående af repræsentanter fra sognegårdsforeningen, byfest-udvalget skolen, dagplejen, børnehaven, Indre Mission, Lokalhistorisk forening, Dagli' Brugsen og den lokale kunstner Hanne Busch arbejdet på at få en ny skulptur til byen.

- En eller anden form for kunst i det offentlige rum bør der da være. Man ser det i Vejle og i Give, så hvorfor ikke også i Lindved. Vi tror på, at det betyder noget for sammenholdet i en by, at vi har noget smukt at se på, lyder det fra Mogens I. Thomsen fra udvalget.

Lindved Byfest
Finder sted fra torsdag 13. juni til søndag 16. juni.

Arrangeres af Lindved Gymnastikforening.

Udvalgte punkter fra programmet:
  • Bankospil torsdag aften
  • Tulle og Skralle fredag formiddag
  • Legeland på pladsen hele weekenden
  • Soda-disko og party i teen-teltet fredag aften
  • Skulpturindvielse lørdag formiddag
  • Skyd en kendt i baljen og Ramasjang Rally lørdag
  • Lørdagsfest med spisning, DJ Mono og Rock Parade
  • Klovneløb og streethåndbold søndag
Legelandet tiltrækker sædvanligvis en masse unge mennesker til byfesten i Lindved. Privatfoto
Legelandet tiltrækker sædvanligvis en masse unge mennesker til byfesten i Lindved. Privatfoto

Af granit

På grund af de dårlige erfaringer med skulpturer lavet af træ har udvalget besluttet, at den nye skulpturen skal laves af et knapt så forgængeligt materiale - nemlig sten. Helt præcist er den udført i Halmstadsgranit og vejer 1,2 ton. Den lokale kunstner Hanne Busch har udført en model for, hvordan skulpturen skulle se ud, mens det er billedhugger Thomas Højsholm fra Højsholm Stenhuggeri i Vejle, der har fremstillet den.

Skulpturen fortæller blandt andet historien om det sammenhold fællesskab og engagement, der findes i byen og den er dekoreret med Lindveds vartegn, lindebladet.

De lidt over 110.000 kroner, som projektet har kostet, er fundet via sponsorater fra lokale foreninger og erhvervsdrivende, den lokale udviklings pulje (LUP) og fra Sydbanks Fond.

- Vi prøvede i første omgang at søge Statens Kunstfond, men de var ikke interesseret i at støtte noget i Lindved. Det var åbenbart ikke "kunstigt" nok, lyder det med et smil fra Mogens I. Thomsen.

1,2 ton bykunst skal erstatte rådden trold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce