100 år gammel bro slår revner - nu skal den udskiftes

Broen over Gudenåen er central for forbindelsen mellem Gl. Tørring og stationsbyen. Foto: Michael Svenningsen

100 år gammel bro slår revner - nu skal den udskiftes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teknisk udvalg har fundet 3,5 millioner kroner til en ny bro over Gudenåen i midten af Tørring.

Tørring: Tørring by er i gang med en gennemgribende forvandling, og nu skal byen også have en helt ny bro. I forbindelse med de mange renoveringsprojekter, er den næsten 100 år gamle bro over Gudenåen blevet undersøgt, og det har vist sig, at konstruktionen er fuld af revner og gennemsivninger.

- Både konstruktionen og hele funderingen trænger til en overhaling, og det er en reparation, som vil koste op mod to millioner kroner. Sådan en hovedreparation har kun en forventet levetid på 10 år, så kommunens rådgiver mener ikke, det kan betale sig, siger formand for teknisk udvalg, Lene Tingleff (V).

I stedet har teknisk udvalg fundet penge til en helt ny bro, som det vil koste omkring 3,5 millioner kroner at bygge.

Den næsten 100 år gamle bro i Tørring revner og skal skiftes ud med en ny. Foto: Michael Svenningsen
Den næsten 100 år gamle bro i Tørring revner og skal skiftes ud med en ny. Foto: Michael Svenningsen

Bro med stor betydning

Broen over Gudenåen blev bygget i 1929 og udvidet i 1937. Den har en kæmpe betydning for byen, da det er eneste forbindelse mellem Gl. Tørring og stationsbyen.

Derfor kan det godt give nogle trafikale udfordringer, når arbejdet med en udskiftning skal udføres.

- Projektet er ikke planlagt i detaljer endnu, men det er selvfølgelig tænkt ind, at trafikanterne skal generes mindst muligt. Derfor er det planen at gøre det samtidig med det øvrige anlægsarbejde i Aagade, siger Lene Tingleff.

Udskiftningen af broen er planlagt til at ske i juni, og det er planen, at fortov og cykelsti skal støbes i beton sammen med kørebanen. Den nye bro skal have samme bredde som den nuværende, nemlig 14,5 meter, med en kørebane på 6,5 meter. Men med den nye måde at bygge på giver det bedre plads til bløde trafikanter.

Beslutningen om broen er sket efter samråd med udviklingsrådet i Tørring, og rådet bliver også inddraget i at udvælge belægning og rækværk til den nye bro.

En udskiftning af broen over Gudenåen er endnu et led i Tørrings forandringsproces. Foto: Michael Svenningsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce