Topspiller tager fat på nyt kapitel som træner

Andreas Toudahl giver gode råd til Odders playmaker Mike Paulsen. Foto: Ole Nielsen.

Topspiller tager fat på nyt kapitel som træner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Jeg vil se, om det er noget, jeg dur til, siger 36-årige Andreas Toudahl.

Odder: Andreas Toudahl, 36-årig tidligere landsholdsspiller, har taget hul på et nyt kapitel i sit lange håndboldliv.

- Jeg vil se, om det er noget for mig at blive fuldtids håndboldtræner, og jeg vil finde ud af, om det er noget, jeg dur til, siger Andreas Toudahl.

Han var spillende assistenttræner i Skive IK.

- Jeg var mere spiller end træner i Skive, siger han. Nu er jeg 100 procent træner. Det er noget helt andet.

- Cheftræner Jacob Knudsen er ikke bange for at give noget fra sig. Vi taler om alt og har en god sparring med hinanden.

- Jeg har angrebsspillet som ansvarsområde, og det er noget, jeg er helt vild med. Jeg interesserer mig for de små nuancer, der kan gøre en forskel, bl.a. hvordan man spiller syv mod seks, og det var dejligt at se, det virkede i vores premierekamp mod Køge, siger Andreas Toudal.

- Vi fik skabt masser af chancer, men har stadig meget at arbejde med, fordi vi brændte alt for meget, siger han.

Han er en institution i dansk håndbold fra sin lange karriere som spiller, og han tog et kæmpespring, da han skiftede fra at være en lynhurtig fløj til at styre spillet som playmaker. Her fik han udviklet sin sans for nuancerne i spillet.

- Jeg søgte et seriøst miljø og en klubkultur, og den har jeg fundet i Odder.
Andreas Toudahl, tidligere landsholdsspiller, ny co-træner i Odder.

Fra Bjerringbro

Andreas Toudahl er født i Kjellerup.

Han spillede ungdomshåndbold i DHG Odense og Otterup og senior i Otterup (2001), Viborg (2003) og Bjerringbro-Silkeborg (2007) og var på årets hold i 2007.

Han var med i kampen om VM-billetterne i 2007 under Ulrik Wilbek, men stod i skyggen af Lars Christiansen og Lars Rasmussen.

Toudahl var kendt for en blændende teknik og et stort skudrepertoire.

Han udviklede sig meget i Viborg under bl.a. co-træner Nikolaj Jacobsen, og de fulgtes til BSV i 2007.

Han spillede i BSV indtil 2011, da han skiftede til Skjern.

Efter to sæsoner i Skjern kom han til Sønderjyske, og de seneste tre sæsoner har han spillet i Skive.

Han er noteret for 23 A-landskampe og 64 mål for Danmark. Debut'en fandt sted 20. november 2004.

Det var imponerende, at Andreas Toudahl nåede så langt, eftersom han var involveret i en af de frygtede højre-svings-ulykker som 13-årig. Han blev påkørt af en bus. Han var en af de få, der overlevede disse djævelse ulykker, men han fik bl.a. tredobbelt bækkenbrud.

Hans stædighed fik ham tilbage på håndboldbanen.

Klubkultur

Andreas Toudahl tog sin nye klub med storm, da han tippede resultatet af premieren mod Køge: 27-24 og vandt den lokale tipskonkurrence.

- Jeg kan nu koncentrere mig 100 procent om min rolle som træner, og hvad jeg kan bidrage med.

- Odder var det perfekte sted for mig. Jeg søgte et seriøst miljø og en klubkultur. Det er fedt at arbejde med seriøse spillere, der samtidig har deres studier eller et job at passe. Der er seks spillere af egen avl og en masse unge talenter fra omegnsklubber, bl.a. Skanderborg og Aarhus, og der er masser af talent i Odder.

- Det ligner overhovedet ikke Skive, hvor jeg senest spillede.

- Samarbejdet med Jacob Knudsen betyder også meget. Jeg skal lære trænerjobbet og suger til mig, siger Andreas Toudahl, der bor i Silkeborg.

Brødtekst

Brødtekst

Topspiller tager fat på nyt kapitel som træner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce