Såret Odder vil slås for at dukke flyvende FHK

Jacob Trangeled og Odder fik stryg søndag i egen hule. Det har gjort Odder til et såret dyr, som vil bide igen mod Fredericia HK. Arkivfoto: Mette Mørk

Såret Odder vil slås for at dukke flyvende FHK

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Odders cheftræner sov ikke efter klubbens ydmygende nederlag til Otterup søndag. Nu skal Fredericia HK forvente en reaktion, når Odder besøger Thansen Arena torsdag aften.

Fredericia/Odder: Et såret dyr er bidsk.

Og således kommer Odder til Fredericia torsdag aften med blottede tænder, når de to klubber mødes i 1. division. Odder Håndbold fik stryg af Otterup i egen hule søndag og tabte med hele 11 mål. Fredericia HK er fortsat favorit i opgøret, men rækkens nummer et kan forvente en reaktion fra sårede Odder.

- Jeg kan meget godt lide det billede, at Odder er et såret dyr. Det giver nogle billeder af en såret Odder oppe i hovedet, siger FHK-træner Jesper Houmark med et smil.

- Man kan måske godt sige, at Odder er blevet kørt over af en bus, men der er jo ikke tale om, at Odder kravler væk. Den er stadig spillevende, siger FHK-træneren og forbliver for en stund i samme billedunivers.

FHK er favorit foran eget publikum i en summende Thansen Arena, men Jesper Houmark mener, at kampen er helt lige.

- Vi er lille favorit på grund af, at vi spiller foran vores eget publikum. Men et såret dyr er altid farligt, og Odder har før drillet os. De har en af rækkens bedste playmakere i Mike Paulsen, og Matias Damgaard er en rigtig dygtig spiller. Det er to mænd med x-faktor, siger Jesper Houmark.

Februar bliver svær for os. Vi står foran fire bjergetaper, ganske som vi gjorde sidst, vi skulle møde Odder, Tønder, Skive og Sydhavsøerne. Transportetaperne er vel overstået, nu kommer bjergene igen.
Jesper Houmark, FHK-træner
Jesper Houmark kalder kampen mod Odder for en lige kamp. Arkivfoto: Mette Mørk
Jesper Houmark kalder kampen mod Odder for en lige kamp. Arkivfoto: Mette Mørk

Søvnløs nat

FHK-træneren sov godt natten til mandag, for FHK brugte søndagen på at smadre Stoholm og fastholde presset på Tønder i toppen af rækken. Modsat gik det for Odder-træner Jacob Trangeled, som stort set ikke lukkede et øje.

- Jeg sov vel en time. Det eneste positive ved det var, at jeg fik set Super Bowl, siger han.

- Når man bliver skilt ad og får en endefuld i alle spillets facetter, grubler man over, hvad der dog kunne gå galt. Og hvor skal man tage fat for at rette op på det, siger Jacob Trangeled.

Han kom frem til, at Odders defensiv var langsom og hele tiden et skridt bagefter. Og samtidig blev der misbrugt for mange muligheder i den anden ende. Otterup fik afsluttet på 85 procent af sine angreb. Odder brændte 21 chancer.

- Mod FHK skal vi agere meget hurtigere i forsvaret. Vi skal være aggressive og bryde rytmen i et meget velspillende FHK-angreb, siger Jacob Trangeled.

Han har ingen forventning om, at Odder går ind og vinder kampen.

- Den hedder vel 90-10 i FHK's favør. Hvis vi ikke vinder, er det ok, men vi skal kunne kigge hinanden i øjnene efter kampen. Vi skal kunne sige til hinanden, at vi gav alt hvad vi havde derinde. Resultatet er sekundært, siger Jacob Trangeled.

Oprykningsfavorit

Tilhængere af FHK kan formentlig ikke undgå at skue mod horisonten. Den 17. februar venter en udebanekamp mod Tønder, som meget vel kan afgøre oprykningskampen.

- Mange tænker på Tønder, men vi tænker kun på den næste kamp. Hvis vi taber til Odder, ser vi pludselig kampen mod Tønder i et andet lys. Og taber vi mod Tønder, ændrer kampen efter den karakter. Vi fokuserer på næste kamp, og det ved spillerne godt, siger Jesper Houmark.

Odder har blot tabt en udebanekamp i denne sæson - det var til netop Tønder - og det første opgør mellem Odder og FHK, der blev spillet i Odder, var tæt. Her vandt FHK med tre mål.

- Jeg har fra start sagt, at Fredericia var min oprykningsfavorit på grund af truppens bredde. Og jeg tror stadig, at Fredericia kommer til at rykke direkte op, siger Jacob Trangeled.

FHK har lige nu 30 point for 17 kampe. Det samme antal, som klubben hentede hele sidste sæson. Vinder FHK resten af sine kampe, ender klubben på 48 point.

Såret Odder vil slås for at dukke flyvende FHK

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce