Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fredericiansk holdsamarbejde dør efter fire år

Søren Sell i en speciallavet Fredericia-Trelde-trøje. Han er en et af de talenter, som har fået førsteholdsdebut for FHK. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Fredericiansk holdsamarbejde dør efter fire år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia HK og Trelde GI skal ikke længere arbejde tæt sammen om at skabe håndboldtalenter i Fredericia. Efter fire år dør et samarbejde, som ellers har været frugtbart.

Fredericia: Ungdomssamarbejdet Fredericia-Trelde er dødt efter fire år.

Det konstaterer både Fredericia HK og Trelde GI. Det startede i 2014, og målet var at skabe landets dygtigste unge talenter. I det seneste år har der været stor uenighed om, hvordan holdfællesskabet skulle fungere, og det har gjort udslaget.

- Det sidste års tid kunne jeg godt have undværet. Der har været meget ballade og mudderkasteri, og hvis jeg kunne skrue tiden tilbage, havde vi valgt at afbryde samarbejdet allerede for et år siden, siger Jacob Ramsgaard, der er bestyrelsesmedlem i Trelde GI.

Ifølge ham er der flere grunde til, at samarbejdet må ophøre. Først og fremmest det faktum, at FHK ønskede alle kampe og træninger flyttet til Fredericia Idrætscenter.

- Det har været dræbende for vores lille lokalsamfund, at man kunne møde op til en helt tom hal. Vi har haft svært ved at forstå, hvorfor man ikke kunne fortsætte med at træne i både Fredericia og Bøgeskov. Det er vel det, der er kernen i et holdfællesskab, at man er hos begge klubber, siger Jacob Ramsgaard.

Hos FHK mener formand Bent Jensen, at det er naturligt at træne i Fredericia Idrætscenter. For talenterne skal uddannes til at spille for FHK, og FHK hører nu engang hjemme i Fredericia.

- Det har været en kæmpe fordel for talenterne at træne i idrætscentret. De har kunne træne med spillerne på førsteholdet og andetholdet og har derigennem udviklet sig. Det bare mest naturligt at samle det ét sted, siger han.

Det har været dræbende for vores lille lokalsamfund, at man kunne møde op til en helt tom hal.
Jacob Ramsgaard, bestyrelsesmedlem i Trelde GI

Skulle vi spørge om lov?

Trelde GI har leveret adskillige spillere til FHK's førstehold, og det er den lille landsbyklub, der har leveret hovedparten af de talenter, der de seneste år har fået debut for FHK's førstehold:

Marcus Rahbek, Anders Sell, Frederik Skov, Joachim Vestergaard, Kristoffer Frank og Søren Sell har alle spillet sine første minutter for FHK's senior-hold. Især Marcus Rahbek og Kristoffer Frank fik godt med spilletid i den netop overståede sæson.

Spørgsmålet er, om FHK kan klare sig uden talenterne fra Trelde.

- Jeg er fortrøstningsfuld. Vi har rigtig dygtige spillere hele vejen ned igennem vores ungdomsrækker, siger Bent Jensen.

Han ærgrer sig over, at Trelde GI valgte at sende en kritisk skrivelse ud, før klubben havde vendt situationen med FHK.

- Det havde været værdigt, hvis de havde henvendt sig direkte til os med kritikken, i stedet for med det samme at gå i medierne. Jeg synes, det er at sværte noget til, som en masse unge mennesker har fået noget godt ud af, siger Bent Jensen.

Jacob Ramsgaard ryster på hovedet af den kritik.

- Skulle vi have ringet til FHK og bedt om lov? Nej. Samarbejdet er afsluttet, og vi skriver ud til vores medlemmer for at forklare, hvad der er sket. Det kan jeg virkelig ikke se noget problem i, siger han.

Fredericiansk holdsamarbejde dør efter fire år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.