Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Odder fik premieresejr med 10 mand

Simon Skibsted var banens bedste og matchvinder for Odder i premierekampen. Foto: Martin Ravn

Odder fik premieresejr med 10 mand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Simon Skibsted var banens bedste og blev Odders matchvinder

Odder: Simon Skibsted var den store spiller, da Odders 2. divisionshold åbnede forårssæsonen med en sejr på 1-0 over Fredensborg.

Sejrsmålet faldt kort før pausen, da Simon Skibsted halvflugtede bolden i  mål med venstrebenet efter en lang og præcis diagonalaflevering fra Marcus Kirchheiner.

- Vi havde fortjent mindst uafgjort, men vi kan bare ikke score på  vore chancer, sagde Fredensborgs træner Claus Larsen.

Odders nye træner Bent Christensen fik en ønskestart med en sejr.

- Det var hektisk til sidst, sagde Bent Christensen. Vi kan ikke forvente, at alt skal fungere på en eftermiddag, men vi tager små skridt, og jeg var meget tilfreds, at vi kunne spille til nul uden vore to sædvanlige midterforsvarsspillere. Det var fint at køre sejren hjem med 10 mand.

Fredensborg var farligst i kampens start og havde et forsøg på overliggeren fra Oliver Hansen efter 24 minutter.

Desuden reddede Malte Kastrup på stregen, da Odders keeper Daniel Vinjegaard var passseret.

Jeppe Pedersen forsøgte at holde sammen på Odders midtbane med poleret fodboldspil, men det var først efter 42 minutter, Odder fik skabt en stor chance, da Simon Skibsted fik tid og plads til at flugte bolden i mål.

Musikken fra højttalerne kunne passende være "Åbent landskab", for det var åbent og hundekoldt for de 110 tilskuere, der trodsede kulden og fulgte premierekampen på kunstgræsbanen. Det var en lækker fodboldbane for spillerne, og der kom en jævnbyrdig forestilling ud af det.

Odder startede bedst i anden halvleg og var ved at score på et langskud fra Nick Drachmann og et langskud fra Simon Skibsted.

Kampen tog en ny drejning efter 70 minutter, da Odder fik sin midtbanespiller Kristopher Bonde udvist for det andet gule kort.

Han fik et gult kort for farligt spil - en stempling - efter 25 minutter, og midt i anden halvleg fik han det andet gule kort af dommer Mathias Kræmer.

- Dommeren sagde, det var benspænd, men det var nu meget tyndt, sagde Kristopher Bonde.

Fredensborg var et fint bekendtskab og havde fortjent uafgjort på sine chancer i kampens start og i slutfasen i overtal. Odder kunne takke sin målmand Daniel Vinjegaard for sejren med et par fine redninger i slutfasen, da Odder var presset i bund.

Malte Kastrup styrede forsvaret i den karantæneramte Nikolaj Nielsens fravær.

Tue Ullerup var frontløber, men var også værdifuld i hovedspillet i eget straffesparksfelt.

Jeppe Martinusen kom på banen i slutfasen i stedet for Nick Drachmann.

Odder har en verserende sag om skat og afventer stadig et svar fra DBU.

- Vi har ikke hørt fra DBU, og jeg forventer, at det ikke får indflydelse på denne sæson, sagde Odders formnd Peter Lindberg Christensen.

Odder-Fredensborg 1-0
 Mål: 1-0 Simon Skibsted (42. minut)

Kunstgræsbanen, Odder Stadion

Tilskuere: 110

Odders hold: Daniel Vinjegaard - Marcus Kirchheiner, Joakim Momme, Malte Kastrup, Kasper Mikkelsen - Kristopher Bonde, Jeppe Pedersen, Nick Drachmann (Jeppe Martinusen, 80. minut), Simin Skibsted - Patrick Lundby Grønbech, Tue Ullerup.

Rødt kort: Kristopher Bonde, 70. minut.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.