Odder brændte straffespark: Stolperne stod i vejen

Marvin Laursen var hovedpersonen i Odder. Han brændte straffespark, scorede Odders enlige mål og havde en friløber til sidst. Foto: Ole Nielsen

Odder brændte straffespark: Stolperne stod i vejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre skud på træværket kostede Odder sejren i hjemmekampen mod Sydvest 05 fra Tønder.

Odder: Odders 2. divisionshold havde kun sig selv at takke for, at det ikke blev til sejr over Tønder-holdet FC Sydvest 05 i efterårets første kamp på opvisningsbanen i Odder.

Kampen sluttede 1-1.

Odder fik chancen for en ønskestart, da Nick Drachmann blev fældet efter tre minutter. Dommer Niels Haubo, Højslev, pegede korrekt på pletten. Marvin Laursen eksekverede, men FC Sydvests målmand Kasper Tiedemann kastede sig til den rigtige side og fik skubbet bolden over på indersiden af stolpen.

Marvin Laursen fik oprejsning efter 16 minutter, da han afsluttede kampens flotteste angreb og scorede til 1-0.

Efter 27 minutter var det Nick Drachmanns tur til at ærgre sig. Igen fik målmand Kasper Tiedemann bolden fistet over på stolpen, hvorfra den sprang i spil igen.

Odder dominerede og kunne have scoret igen, da Kristian Skovbjerg fik chancen efter 39 minutter, men også han skød på stolpen.

Odders målmand Peter Jørgensen sluttede første halvleg med en superredning.

- Vi burde have slået Sydvest

I pausen fik Sydvest-trænerne, Hans Henrik Andreasen og Jacob Stolberg, fyret op under sønderjyderne.

Gæsterne overtog en større del af spillet og fik udlignet efter 22 minutter ved Jacob Gejel Hansen, der hamrede bolden op i målhjørnet med venstrebenet.

I slutfasen fik Marvin Laursen en friløber, men en Sydvest-forsvarer var hurtigst og indhentede ham.

- Det var sådan en dag, vi burde have slået Sydvest, sagde Odder-træner Bent Christensen. De manglede Marco Hansen, og Anders Thomsen udgik. Vi havde gode perioder, men vi havde også perioder, da vi var nede og bide. Det virkede, som om vi var bange for at tabe.

Bedst hos Odder var målmand Peter Jørgensen, Mike Kruse og Nick Drachmann, så længe kræfterne slog til.

Det var efterårets første kamp på opvisningsbanen i Odder. De foregående efterårskampe er blevet spillet på kunstgræsbanen.

Resultatet var ekstra bittert for Odder, fordi Sydvest kan blive et af de hold, hvor pointene føres med over i nedrykningsspillet til foråret.

Odder-FC Sydvest 1-1 (1-0)

2. division

Mål: 1-0 Marvin Laursen, 1-1 Jonas Gejel Hansen.

Odder brændte straffespark: Stolperne stod i vejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce