Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Fredericia fF tabte et skridt i kampen om førstepladsen

To af banens bedste spillere i aktion - Rune Graugaard i kamp med Simon Stenderup.. Foto: Mette Mørk

Fredericia fF tabte et skridt i kampen om førstepladsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hatting/Torsted er stadig ubesejret siden trænerskiftet.

Torsted: Fredericia fF tabte et skridt i kampen om førstepladsen, da det blev 1-1 på udebane mod Hatting/Torsted.

- Vi er skuffede. Vi dominerede hele anden halvleg og havde også chancer til at afgøre kampen, sagde Fredericia fF's træner Brian Kastling.

VB bragte sig tre point foran Fredericia fF, der kæmper med, at 11 spillere er på skadeslisten i øjeblikket. Der er dog ingen tvivl om, at Fredericia fF slutter på en af de fire oprykningspladser.

Hatting/Torsted er fortsat ubesejret siden trænerskiftet og slås for at komme med i den bedste halvdel.

- Fredericia fF havde mest spil, men vi havde de største chancer, sagde Hatting/Torsteds træner Steffen Algreen. Vi havde chancer, hvor vi kunne have lukket kampen til 2-0, men et point mod et stærkt hold som Fredericia fF er også et godt resultat, og det er jeg tilfreds med, sagde Hatting/Torsted-træneren.

Da Steffen Algreen tiltrådte, sagde han, at han ville drille topholdene. Det har han levet op til.

Kampen åbnede med, at begge hold var samlet i klynge og råbte "Vi vil vinde" - nærmest som et ekko af hinanden. Ingen af dem fik opfyldt slagsangen.

Første halvleg var jævnbyrdig, og hjemmeholdets Jan Martin Andersen var ved at løbe bolden i mål efter 18 minutter.

Hatting/Torsted kom foran 1-0 på et mønsterangreb, da Bo Hansen sendte bolden ind i panden på Kristian Andersen, der headede bolden i nettet uden chance for Jonas Ankerstjerne efter 22 minutter.

I anden halvleg satte gæsterne sig på kampen, godt styret af Simon Stenderup som omdrejningspunkt og bindeled mellem forsvar og angreb.

Fredericia havde sine farlige folk Fuat Hansen og Mads Isaksen i front, men spillede ikke chancerne store nok. Det blev til en del afslutninger, men Rasmus Kjærhus i Hatting/Torsteds mål var veloplagt og var ofte stopklods sammen med den store forsvarsspiller Martin Jan Andersen.

Hatting/Torsteds få angreb var farlige, når de kom på besøg i den modsatte ende i anden halvleg. Fredericia reddede på stregen efter otte minutter, og Søren Due kunne have scoret det afgørende mål efter 25 minutter fra nært hold, men Jonas Ankerstjerne havde sin bedste aktion i kampen, da han reddede Dues hovedstød.

To minutter senere faldt udligningen ved indhopper Frederik Skadholm.

Fredericia fF pressede mere og mere, men et minut før tid var der dramatik i den anden ende af banen. Bo Hansen var i aktion i Fredericias felt og blev bremset. Bo Hansen ville have straffespark, men dommer Karsten Meldgaard Nielsen fra Silkeborg dømte hjørnespark.

Kampen blev spillet på en knoldet og ujævn bane.

- Vi ville hellere have spillet kampen derovre, sagde Brian Kastling og pegede på kunstgræsbanen ved siden af.

- Vi spiller alle vore hjemmekampe på græsbanen, der er vores opvisningsbane, sagde formand Jens Jensen.

Hatting/Torsted-Fredericia fF 1-1 (1-0)
JyllandsserienMål: 1-0 Kristian Andersen (22.), 1-1 Frederik Skadholm (72.)

Hatting/Torsted: Rasmus Kjærhus, Simon Carstens, Jan Martin Andersen, Søren Due, Bo Hansen, Patrick Seyffart, Jonas Juul, Steffen Larsen, Marcus Holch Hansen, Rune Graugaard, Kristian Andersen - Simon Møller, Mads Wagner, Frederik Baltzer.

Fredericia fF: Jonas Ankerstjerne, Martin Nielsen, Emil Lundø, Andreas Holst, Ardit Rama, Martin Meins Friborg, Simon Stenderup, Fuat Hansen, Mike Andersen, Emil Honoré, Mads Isaksen - Frederik Skadholm, Edin Pasovic, Emil Deleuran.

 

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.