Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


AGF fyrer Riddersholm og hyrer David Nielsen som træner

David Nielsen stopper som træner i Lyngby og overtager jobbet som AGF-træner efter Glen Riddersholm. Scanpix/Henning Bagger

AGF fyrer Riddersholm og hyrer David Nielsen som træner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodboldklubben AGF bekræfter, at David Nielsen er ansat som ny cheftræner i AGF i stedet for Glen Riddersholm.

Aarhus. Superligaklubben AGF har fyret Glen Riddersholm som cheftræner. David Nielsen er ny AGF-træner. Det bekræfter AGF på sin hjemmeside.

Tidligere lørdag morgen meddelte Lyngby, at David Nielsen er fortid som træner i klubben, og at han forhandler med en ny klub.

AGF bekræfter, at klubben har ophævet samarbejdet med Riddersholm efter fredagens 5-1-sejr ude over Helsingør.

Og aarhusianerne bekræfter også, at det bliver David Nielsen, der forlader cheftrænerjobbet i Lyngby til fordel for AGF.

Afskeden med Riddersholm skyldes en længere periode med svingende og utilfredsstillende resultater, oplyser AGF.

- Vores resultater har i en længere periode været for dårlige, og vi har præsteret alt for svingende i såvel Superligaen som i DBU Pokalen - en udvikling, vi ikke er trygge ved.

- Vi gik ind til den her sæson i håbet om, at vi kunne præstere mere stabilt, hvilket ikke er lykkedes.

- Efter nøje overvejelser har vi derfor besluttet, at der skal nye kræfter til i forsøget på at indfri vores målsætninger i AGF, siger AGF-sportschef Peter Christiansen.

Det er med vemod, at Riddersholm forlader AGF.

- Jeg takker staben, spillerne, ungdomstrænerne og de mange frivillige for en fantastisk tid og fansene for en sublim opbakning i AGF, og jeg ønsker klubben alt det bedste for fremtiden, siger Riddersholm.

40-årige David Nielsen, der tidligere har været træner for Nest-Sotra og Strømsgodset i Norge - starter allerede på mandag i AGF, hvor han er ansat frem til sommeren 2020.

- Fodboldfagligt har David en stærk ballast, og han er meget tydelig og klar i sin måde at være træner og leder på.

- Derudover besidder han nogle af de egenskaber - såsom at være passioneret og hårdtarbejdende - som vi vægter højt og noget vi tror på, vil smitte positivt af på klubben som helhed.

- Så vi glæder os til, at han starter på mandag, siger Peter Christiansen.

AGF-assistenttræner Lars Friis' fremtidige rolle i klubben er lige nu uafklaret. Der vil hurtigst muligt blive udpeget en assistenttræner til David Nielsen, oplyser AGF.

/ritzau/

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.