Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Ny i Rigtige mænd: Krabbe kæmper med kilo og ekskonens kærlighed

33-årige Krabbe (t.h.) vil gerne vinde over kiloene - og vinde ekskonen Tina tilbage. Foto: MakeitBee

Ny i Rigtige mænd: Krabbe kæmper med kilo og ekskonens kærlighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kloakarbejder fra Horsens er med i den nye omgang af "Rigtige Mænd". Han vil vinde sin Tina tilbage.

Horsens: Snart begynder en ny sæson af DR-programmet "Rigtige Mænd", og denne gang bliver det med en lokal deltager i form af den 33-årige horsensianer Krabbe.

Han er kloakarbejder og vejer på den forkerte side af 100 kg. Konen Tina er flyttet, fordi hun blev træt af hans usunde livstil, står der i en pressemeddelelse fra Danmarks Radio. Det efterlod Krabbe som weekendfar til deres fælles døtre.

Krabbe har længe ladet stå til med sin vægt og sin sunhed, mens ekskonen Tina til gengæld er kommet i god form. Derfor er alt på spil for kloakarbejderen, der både gerne vil hanke op i sig selv - og vinde Tina tilbage.

Sammen med fire andre håndværkere bliver Krabbe udsat for alt fra nøgen-tegning til kolbøtter og harpunering af fisk i kampen mod kiloene.

De øvrige deltagere

De øvrige deltagere på Rigtige Mænd-holdet er:

Flemming, mekaniker, 40 år, Skanderborg: Bor sammen med sin kone og deres to sønner. Hans mesterværk er en beach boogie, som har vundet DM i autolakering. Flemming elsker at servere fuldfede gryderetter. For som han siger: Bacon er et grundstof, og fløde er livets eliksir.

Julle, slagteriarbejder, 30 år: Bor sammen med sin datter Julie på otte år i Bylderup-Bov. Julle og Julie har tre heste og bruger meget af deres fritid på at dyrke ringridning. Efter skilsmissen har Julle indset, at det nok er nødvendigt at stramme lidt op på livsstilen.

Thomas, asfaltør, 32 år: Bor sammen med sin kone og to børn i Middelfart. Han er sjakbajs, og var engang i god form, men kosten i asfalt-sjakket består mest af hotdogs og energidrik, så han efterhånden er blevet alt for stor og alt for doven, mener hans kone.

Rasmus, elektriker, 24 år: Har købt et gammelt hus, som han bruger sin fritid på at sætte i stand. Som ægte sønderjyde elsker Rasmus kage, og da han samtidig har et glimrende handelstalent, er han storindkøber af kager, der nærmer sig sidste salgsdato.