Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Færre gik i biografen sidste år - men lokal filmhule er tilfreds

De mest sete film i biografen i Skanderborg i 2016 var "Flaskepost fra P", "Kollektivet" og "Klassefesten 3". Arkivfoto: Søren E. Alwan

Færre gik i biografen sidste år - men lokal filmhule er tilfreds

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SKANDERBORG - Selv om der blev solgt færre biografbilletter i 2016 på landsplan, har Danske Biografers formand, Kim Pedersen, betegnet 2016 som et "fint biografår over gennemsnittet".

Det er også tilfældet i Skanderborg, hvis man sammenligner med 2013 og 2014.

Tilfreds leder

- 2015 var rekordår med en markant fremgang i besøgstallet. Vores formodning om, at det kunne være svært at nå samme niveau i 2016, var rigtig. Vi har haft en nedgang til et billetsalg, der dog var større end i 2013 og 2014. Nedgangen viser sig for hele landet. En væsentlig årsag er, at udbuddet af danske film for det store publikum har været mindre i 2016. Det slår tydeligt igennem i Kulturhuset, siger biografens leder, Ebbe Larsen.

- Men vi er tilfredse. Der var 22.300 gæster mod 26.100 i 2015 og 20.600 i 2014 til de næsten 1000 ordinære forestillinger med i alt 122 forskellige film.

- Hvis vi medregner børnefilmklub og filmforestillingerne for Skanderborgs skoler har der været ca. 26.000 gæster i biografen i løbet af året.

Babybio og opera

På top tre over de mest sete film i Kulturhuset var "Flaskepost fra P", "Kollektivet" og "Klassefesten 3".

Biografen bød bl.a. på babybio for forældre på barsel og med frivillige "bedstemødre" som børnepassere.

- Fredagsfilm hver anden fredag formiddag er fortsat populært, og der er også et pænt besøg til operabio-forestillingerne, hvor biografen 10 gange i løbet af sæsonen viste nogle af de største operaer fra Metropolitan Opera, siger Ebbe Larsen og oplyser:

- Vores forventning for 2017 er en svag stigning i besøgstallet.

Driften af biografen varetages af 115 frivillige i samarbejde med Kulturhusets tre ansatte medarbejdere. boll-/pcb