Vinderen er fundet: Her er årets butik og årets spisested i Horsens

Claus Hald fra Café Gran modtog prisen som årets spisested sammen med personalet bag ham, som fra venstre er tjenerelev Signe Therkildsen, kokkeelev Lucas Blumensaat og restaurantchef Nanna Vinther. Forrest i billedet med ryggen til er det Morten Resen, der interviewer Claus Hald. Foto: Morten Pape

Vinderen er fundet: Her er årets butik og årets spisested i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det blev en overvældet genganger, der vandt årets butik, og årets spisested blev vundet af en restauratør, der engang slet ikke havde forestillet sig at skulle åbne i Horsens.

Horsens: Huset no. 10 er årets butik i Horsens og Café Gran er årets spisested.

Det blev afgjort torsdag aften ved en storstilet erhvervsfest i Forum Horsens' Insero Atrium.

Her stod Business Horsens bag pris-festen Horsens Inspire, hvor flere prisuddelinger var på programmet.

Først for skud stod årets butik og spisested. De 225 medlemmer af Business Horsens, der deltog i festen, havde de afgørende stemmer til at kåre vinderne.

Helle Carstensen og personalet fra Huset no. 10 var overvældet over at blive kåret som årets butik for andet år i træk. Foto: Morten Pape
Helle Carstensen og personalet fra Huset no. 10 var overvældet over at blive kåret som årets butik for andet år i træk. Foto: Morten Pape

Blev præsenteret på video

I første omgang har kunderne stemt. Det kunne de gøre i en tre ugers periode ved hjælp af kuponer i de deltagende butikker og spisesteder - alle medlemmer af City Horsens.

For nylig talte City Horsens stemmerne op og sendte de tre med flest stemmer i hver kategori videre til finalen torsdag aften.

Her blev vist en præsentationsvideo af alle finalister, inden publikum måtte til tasterne på et særligt stemmeredskab.

Huset no. 10 i Jessensgade, Lottes på Søndergade og Hviid på Søndergade var de tre butikker, der høstede flest stemmer fra kunderne, og Huset no. 10 var altså stemmeslugeren blandt Inspire-publikummet - for andet år i træk.

- Hvordan har du det, spurgte vært Morten Reesen, da han på scenen tog imod indehaver Helle Carstensen og hendes personale.

- Godt. Mit hjerte banker i hvert fald, sagde Helle Carstensen, som var tydeligt overvældet og havde svært ved at svare på mange flere spørgsmål.

225 medlemmer af Business Horsens var mødt op til Horsens Inspire-aftenen, som afvikles i Insero Atrium ved Forum Horsens. Foto: Morten Pape
225 medlemmer af Business Horsens var mødt op til Horsens Inspire-aftenen, som afvikles i Insero Atrium ved Forum Horsens. Foto: Morten Pape

Fra bølleby til fremdrift

Som noget nyt har Horsens fået en pris, der hedder årets spisested.

- Caféer og spisesteder er en lige så stor del af bybilledet som vi butikker. Det hører sig til, og det giver liv i midtbyen sammen med alle kunderne, sagde Annette Hviid, næstformand for Business Horsens' detailhandelsudvalg, om baggrunden for den ny pris.

Café Check-in i Bytorv Horsens, Spisekammeret i Thonbogade og Café Gran i Grønnegade var de tre finalister til årets spisested. Her havde Inspire-publikummet mest appetit på Café Gran.

- Café Gran vil udfordre gæsterne og få dem til at føle sig hjemme, og ambitionerne i køkkenet er høje, hvad enten det gælder smørrebrød eller gourmet, lød det bl.a. i præsentationen.

Journalist og tv-vært Morten Reesen, der var hyret som vært ved Inspire-aftenen, tog på scenen imod Claus Hald, der stiftede Café Gran i 2010 sammen med Rasmus Sandholm og Eoin Magill.

- I er det bedste spisested i Horsens, sagde Morten Reesen og spurgte:

- Tænkte du, da I startede, at du ville være med til at lave Horsens' bedste spisested?

- Nej, lød det ærlige svar.

- For da min makker skrev og spurgte, om jeg ville være med, troede jeg det var i Aarhus, så jeg sagde ja og tog toget og stod og ventede i Aarhus, indtil han ringede og spurgte, hvor jeg var. Da jeg hørte, det var i Horsens, tænkte jeg, "jeg skal fandme ikke til Horsens". Jeg havde hørt, det var en bølleby. Men jeg googlede det og læste, at det var en af de eneste byer i fremdrift. Det var det, og det mener jeg stadig, at det er, sagde den veltilfredse restauratør.

Horsens Inspire vinderne får alle en lille statuette som symbol på prisen. Foto: Morten Pape
Horsens Inspire vinderne får alle en lille statuette som symbol på prisen. Foto: Morten Pape

Fejres også fredag

Fredag vil begge vindere få besøg af City Horsens, så kåringen kan markeres og fejres i de hjemlige rammer.

Inspire-aftenen fortsætter torsdag med flere prisuddelinger. Publikum skal også kåre årets iværksætter og vinderen af en uddannelsespris, der kaldes Match for Fremtiden.

Endelig vil Business Horsens uddele den store Horsens Inspire-pris, som gives til en person, organisation eller virksomhed, som har gjort en ekstraordinær indsats for det lokale erhvervsliv.

Deltagerne stemte ved hjælp af et særligt stemmeredskab. Her er det stenhugger Filip Møller, der afgiver sin stemme. Foto: Morten Pape
Deltagerne stemte ved hjælp af et særligt stemmeredskab. Her er det stenhugger Filip Møller, der afgiver sin stemme. Foto: Morten Pape
Vinderne blev klappet fra deres pladser på turen mod scenen. Foto: Morten Pape
Vinderne blev klappet fra deres pladser på turen mod scenen. Foto: Morten Pape
Helle Carstensen åbnede Huset no. 10 i 2014 med børnetøj. For to år siden overtog hun nabobutikken og fik dametøj og -sko i sortiment, og for et år siden supplerede hun forretningerne med en webshop. Foto: Morten Pape

Annonce
Annonce