To butikker bliver slået sammen: Populær café rykker ind på Søndergade

Café Vivaldi rykker ind i de lokaler, der i dag huser Papyrus og indtil for nyligt husede Sportmaster. Arkivfoto: Line Kyed

To butikker bliver slået sammen: Populær café rykker ind på Søndergade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I slutningen af året får horsensianerne en ny cafémulighed, når Café Vivaldi slår dørene op i det gamle Sportmaster og Papyrus på Søndergade 15.

Horsens: I næsten seks år har café-virksomheden Vivaldi haft kig på Horsens, og nu er det lykkes at finde en placering.

- Vi åbner café på Søndergade i slutningen af 2019. Og vi glæder os, bekræfter Thomas Munkholm, udviklingschef i Café Vivaldi.

- Vi har et ønske om, at vores cafeer skal have en vis størrelse, og derfor har vi ledt efter den rigtige placering. Muligheden bød sig, da Sportmaster stod tom, og ejeren af boghandlen (Papyrus, red.), der ligger ved siden af, var interesseret i at forhandle, siger Thomas Munkholm.

Café Vivaldi vil således smede de to erhvervsbygninger sammen og inddrage portpassagen, der ligger imellem dem.

- Og derudover bygger vi også en smule til i gården for at få plads nok, siger Thomas Munkholm.

Horsens er en hyggelig by med en god gågade, hvor solen kan skinne ned. Det er godt, for vi er glade for udeserveringer.
Thomas Munkholm
Bygningen Søndergade 15
I slutningen af 2019 åbner Café Vivaldi på Søndergade 15.

Bygningen, der er nabo til Jørgensens Hotel, er opført i 1783 af Anders Kruuse.

Bygningen rummer i dag fire butikker i stueplan, men når Café Vivaldi rykker ind, bliver de to af butikkerne slået sammen til en. Der er tale om den del, der i dag rummer boghandlen Papyrus, samt den del, der indtil for nyligt rummede Sportmaster.

Inden Café Vivaldi rykker ind, skal lokalerne gennem en ombygning, der blandt andet betyder, at portpassagen mellem de to lokaler forsvinder, ligesom der bliver udvidet i gården.
Café Vivaldi driver i dag 17 cafeer, hvoraf de tre ligger i Jylland. Cafeen i Horsens bliver en af tre nye caféer i 2019. Foto: Café Vivaldi
Café Vivaldi driver i dag 17 cafeer, hvoraf de tre ligger i Jylland. Cafeen i Horsens bliver en af tre nye caféer i 2019. Foto: Café Vivaldi

Serverer simpel cafémad

Café Vivaldi blev stiftet på Sjælland i 1999.

I dag består kæden af 17 cafeer, hvoraf de tre ligger i Jylland, nemlig i Vejle, Fredericia og Esbjerg.

- Vi er en café, der serverer simpel cafémad lavet på rigtig gode råvarer. Vores fokus ligger på, at folk skal have en hyggelig oplevelse, når de spiser hos os, siger Thomas Munkholm.

Cafeen i Horsens, der blot er en af tre nye caféer i 2019, er et led i en større jysk satsning.

- Horsens er en hyggelig by med en god gågade, hvor solen kan skinne ned. Det er godt, for vi er glade for udeserveringer, siger Thomas Munkholm.

Udviklingschefen kan endnu ikke sætte dato på, hvornår cafeen i Horsens åbner.

- Når boghandleren er rykket ud (ved udgangen af marts, red.), begynder udlejeren at bygge om og først herefter kan vi rykke ind med vores team. Så vi åbner en gang sidst på året, siger Thomas Munkholm.

To butikker bliver slået sammen: Populær café rykker ind på Søndergade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce