Teknologisk Videncenter kæmper med myterne

- Jeg kan godt lide autobranchen, for det, der er nyt i dag, det er forældet i morgen. Der er en rivende udvikling hele tiden, siger Kenneth Hummelshøj Højland, tv. Foto: Jørgen Høg

Teknologisk Videncenter kæmper med myterne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De tekniske uddannelser under Teknologisk Videncenter på Mercantec i Viborg vil gerne tiltrække flere bogligt stærke, målrettede elever.

VIBORG: - Den største udfordring er at tiltrække tilstrækkeligt mange kvalificerede elever.

Det siger John Hansen, uddannelseschef på Teknologisk Videncenter på Mercantec i Viborg.

Han er chef for en række tekniske uddannelser: Personvognsmekaniker, elektriker, automatiktekniker, data/it og elektronik, el-automatik og vvs energispecialist.

Fælles for alle uddannelser gælder det, at det kræver både gode tekniske og gode boglige forudsætninger for at gennemføre på en af de tekniske uddannelser, og her står en gammel fordom i vejen for, at skolen modtager det nødvendige antal elever.

- Vi kæmper rigtigt meget med den fordom, der siger, at hvis man ikke kan blive andet, så kan du i hvert fald blive håndværker. Her på Teknologisk Videncenter har vi også brug for elever med høje tekniske kompetencer. Dem er der mangel på, siger John Hansen.

Han peger på, at den teknologiske udvikling inden for de forskellige fag har været så voldsom, at man i dag for eksempel skal være rigtig god til matematik, man skal være god til eksempelvis engelsk og i nogle uddannelser også tysk for at kunne begå sig.

Fordommen er dog ved at forsvinde, og ifølge uddannelseschefen har tendensen de senere år vendt sig fra, at man er holdt op med at se ned på rækken af de uddannelser, man kan tage på Mercantec.

- Der sket en forandring de seneste fire-fem år, men vi slås stadig meget med det, siger John Hansen.

Teknologisk videncenter og Mercantec
Teknologisk Videncenter er en sammensmeltning af det tidligere Autoteknisk Center, House of Technology og MetalCraft.Centeret tilbyder uddannelser inden for data/it, auto, automatik, smed, industriteknik og el, energi og elektronik.

Mercantec er Viborg Kommunes største uddannelsesinstitution og tilbyder gymnasie-uddannelser og en række forskellige erhvervsuddannelser og kurser.

Det er en erhvervsrettet uddannelsesinstitution med 450 medarbejdere. Derudover gennemfører over 20.000 elever og kursister om året, deres uddannelser på adresser i Viborg, Bjerringbro, Skive og Ulfborg.

Uddannelsestilbud

Mere end 50 forskellige erhvervsuddannelser (EUD og EUV)

EUD er erhvervsuddannelser for unge under 25

EUV er erhvervsuddannelser for unge over 25

Erhvervsgymnasiale uddannelser (HTX og HHX)

12 forskellige EUX-uddannelser (kombination af gymnasieuddannelse og erhvervsuddannelse)

Over 1.000 forskellige voksen- og efteruddannelser (VEU)
- Der eksisterer stadig en forkert forestilling om, hvad det vil sige at være håndværker, siger John Hansen, uddannelseschef på Teknologisk Videnscenter på Mercantec i Viborg. Foto: Jørgen Høg
- Der eksisterer stadig en forkert forestilling om, hvad det vil sige at være håndværker, siger John Hansen, uddannelseschef på Teknologisk Videnscenter på Mercantec i Viborg. Foto: Jørgen Høg

For dårlig vejledning

Årsagen til den skæve opfattelse skal findes nede på folkeskoleniveau.

- Vejledningen i grundskolen har simpelthen været for dårlig. De har hidtil ikke vidst, hvad erhvervsuddannelser egentlig bestod af. Den teknologiske udvikling, som er sket inden for erhvervsuddannelserne og i erhvervene i det hele taget, er ikke smittet af på den almene opfattelse af at være faglært.

- Der eksisterer stadig en forkert forestilling om, hvad det vil sige at være håndværker. Der er bare sket rigtigt meget, der gør, at sådan er det ikke mere, siger John Hansen og erkender samtidig, at erhvervsskolerne og erhvervslivet generelt selv har været for dårlige til at markedsføre uddannelserne.

I den forbindelse har Mercantec på det seneste arrangeret en række Åbent Hus-arrangementer, som de har kaldt for Mors Dag og Fars Dag, og det har været en stor succes.

- Hvis man ikke bare vil have et almindeligt kontorarbejde, men har brug for både at bruge sine hænder og sit hoved, så vil jeg helt klart anbefale mekanikeruddannelsen, siger Esther Elvira Lis Ingvardsen.
- Hvis man ikke bare vil have et almindeligt kontorarbejde, men har brug for både at bruge sine hænder og sit hoved, så vil jeg helt klart anbefale mekanikeruddannelsen, siger Esther Elvira Lis Ingvardsen.

Mor bestemmer

Myten er ifølge John Hansen, at det er mor, der bestemmer derhjemme, hvilken uddannelse ungerne skal have. Derfor gør Mercantec rigtig meget for at påvirke mor.

Det har så vist sig, siger John Hansen, at "mor bliver overrasket over, at der er så pænt på skolen, og der findes så meget teknologi, som der gør; og at uddannelserne rummer så mange fremtidsmuligheder."

- Hvis man vælger en uddannelse som personvognsmekaniker, betyder det ikke, at man skal være det resten af livet. Det kan sagtens være et springbræt til at prøve alt muligt andet, inklusive at tage en videregående uddannelse. Mange erhvervsuddannelser er adgangsgivende til en videregående uddannelse, siger John Hansen.

Hvis uddannelseschefen skal give forældre et godt råd om valg af uddannelse, så ville han råde forældrene til at få deres børn til vælge en erhvervsrettet uddannelse, fordi man bliver fagligt og bogligt dygtig, man lærer en masse tekniske kompetencer, og samlet bliver uddannelsen et fantastisk springbræt til en karriere, uanset om man vil have en karriere i industrien eller inden for det offentlige.

Succes med EUX

Siden 2011 har Mercantec haft pæn succes uddannelsen EUX, der kombinerer en studentereksamen med en erhvervsuddannelse. I begyndelsen var der 10 EUX-elever, nu går der 70-80 elever på EUX.

- Her får du det bedste fra begge verdener. Ambitionen er, at EUX skal være hovedvejen gennem erhvervsuddannelsessystemet. Det skal højne niveauet, tiltrække de stærke elever, de boglige elever, de målrettede elever, forklarer John Hansen.

Store udfordringer på uddannelsen

På automekanikeruddannelsen møder vi blandt andet 33-årige Kenneth Hummelshøj Højland, der i øvrigt er uddannet landmand, men det kunne han ikke se sig selv i på længere sigt. Nu er han Renault-lærling på Mercantec.

- Uddannelsen her stiller mange krav, også flere krav end tidligere, man bliver mødt af store teknologiske fremskridt ude i autobranchen. Skolerne skal tilbyde uddannelse på højt niveau, og det er godt, at man også bliver mødt af boglige udfordringer, for man anvender det i sin hverdag på værkstedet, siger han og nævner for eksempel fejlsøgning, der foregår på adskillige sprog.

- Jeg vil gerne anbefale mekanikeruddannelsen, fordi det er en spændende branche. Jeg kan godt lide autobranchen, for det, der er nyt i dag, det er forældet i morgen. Der er en rivende udvikling hele tiden, siger Kenneth Hummelshøj Højland.

Esther Elvira Lis Ingvardsen på 18 år har taget turen fra Roskilde til Viborg for at uddanne sig til personvognsmekaniker på Mercantec i samarbejde med Audi-værkstederne.

- Det begyndte med, at jeg havde nogle drengevenner, som selv var startet, og så havde en af dem et værksted. Jeg kom derned, og det var mega spændende. Her på skolen får man lov til at bruge hænderne og skal forholde sig til en masse nye programmer. Min største udfordring er den nye teknologi og fremtiden. Men det er altid spændende at skulle prøve noget nyt og udforske nye områder.

- Hvis man ikke bare vil have et almindeligt kontorarbejde, men har brug for både at bruge sine hænder og sit hoved, så vil jeg helt klart anbefale mekanikeruddannelsen, siger Esther Elvira Lis Ingvardsen.

Teknologisk Videncenter kæmper med myterne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce