Stor Horsens-virksomhed efter gyser-år: Landede bedste overskud nogensinde

Efter afslutning af regnskabsåret 2017/2018 i Flonidan er det svært at være utilfreds, siger adm. direktør Sten Dyrmose, der bl.a. har Einstein som forbillede. Man kommer ikke uden om det alvorlige og seriøse, men der skal også en portion craziness til for at få ideerne og turde springe ud i det, har direktøren tidligere sagt til Horsens Folkeblad. Arkivfoto

Stor Horsens-virksomhed efter gyser-år: Landede bedste overskud nogensinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiske beslutninger i blandt andet England og Tyrkiet skabte frustrationer hos Flonidan i Horsens i det forgangne år. Men succeserne fylder mest, og resultatet blev rekord-indtjening. Det er svært at være sur, fastslår direktør.

Horsens: Det var et spændende år - regnskabsåret 2017/2018.

Det konkluderer Flonidan-direktør Sten Dyrmose om året, der gik, i Horsens-virksomheden, som er leverandør af smarte, digitale gasmålere.

- Jeg har tænkt, at hvis det var en film, var vi alle filmens faser igennem på godt og ondt - men til sidst blev det heldigvis en happy ending, siger han.

At det endte godt, vidner bundlinjen i et dugfrisk årsregnskab om. Den viser et overskud før skat på ca. 31,1 mio. kr., og resultatet er det bedste i virksomhedens historie.

Udvalgte nøgletal i Flonidan
Regnskabsåret 1. oktober 2017-31. september 2018 (I parentes tallene fra året før)

Tallene er afrundet

Omsætning: 394,5 mio. kr. (415,7 mio. kr.)

Bruttoresultat: 75,4 mio. kr. (70,5 mio. kr.)

Resultat før skat: 31,1 mio. kr. (30,4 mio. kr.)

Resultat efter skat: 24,5 mio. kr. (23,9 mio. kr.)

Egenkapital: 85,1 mio. kr. (60,7 mio. kr.)
Flonidan har i kedlen på Islandsvej bl.a. investeret i dette radiodøde rum, hvor gasmålernes kommunikation med radiosignaler kan testes uden at blive forstyrret af radiosignaler i omgivelserne. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Politikere bestemmer hastigheden

Resultatet, som i forhold til året før steg med to procent, er skabt på trods af fald i omsætningen på ca. fem procent.

Den stærkere grad af overskud skyldes ekstraordinær fokus på omkostninger og forbedringer i produktiviteten, forklarer adm. direktør Sten Dyrmose.

Han glæder sig over resultatet, og han glæder sig over, at det trods politisk modvind i løbet af året alligevel lykkedes Flonidan at nå en årsomsætning på næsten 400 mio. kr.

- Vi er på et marked, hvor omsætningen ofte er styret af energi-politik, forklarer han.

Når Flonidan får en ordre på gasmålere, er det gerne en følge af en politisk beslutning om at udskifte gamle målere i et større område eller et helt land til de smarte, som med deres elektronik sætter fokus på forbruget og dermed menes at bidrage til at spare ressourcer.

Det gælder f.eks. i England, hvor politikerne har besluttet, at 23 millioner gasmålere skal skiftes til den intelligente slags, som Flonidan er ekspert i at producere, levere og installere. Udskiftningen af de mange målere i England udbydes af forskellige forsyningsselskaber for et år ad gangen, og Flonidan har allerede sikret sig en klækkelig andel af ordrerne.

Men udrulningen er det seneste år ikke gået helt så stærkt som forventet, fortæller Sten Dyrmose. Flonidan mærker endnu ikke direkte konsekvenser af Brexit, siger han, men uroen, der længe har præget den politiske scene i England, har indirekte bremset gasmåler-udskiftningen.

- I flere tilfælde er udrulningen sat på hold, på start og så på hold igen, og det kan vi ikke gøre så meget ved. Politikerne bestemmer hastigheden, forklarer direktøren.

Flonidan har domicil på Islandsvej i Horsens. Produktionen er outsourcet, men udvikling og salg foregår fra Horsens, og det laves der ikke om på, understreger direktør Sten Dyrmose. Horsens er et godt sted at være som teknologi-virksomhed, og Flonidan oplever ikke problemer med at rekruttere arbejdskraft, siger han. Virksomheden har ca. 70 ansatte. De kommer både fra Horsens og fra nord og syd, og med den ny motorvejsafkørsel ved Hatting er det blevet nemmere for pendlerne at komme til Islandsvej, siger Sten Dyrmose. Arkivfoto: Morten Pape

Nedtur i Tyrkiet, optur i Belgien

En anden kæp i hjulet fik Flonidan, da politikere i Tyrkiet bremsede planer om udskiftning af målere, som Flonidan havde regnet med.

- Fra den ene dag til den anden lukkede de projektet og udskød det på ubestemt tid. Den slags sker, dét må vi være forberedt på. Vi er også dygtige til at agere i det og komme videre, men jeg må da indrømme, at vi bandede noget lige den dag, siger Sten Dyrmose og forklarer videre:

- Vi havde brugt mange ressourcer på forarbejdet. Men nu er vi klar, når de er klar - og tid og prototyper er trods alt en forholdsvis lille investering. Det var langt værre, hvis vi havde haft et kæmpe produktionsanlæg stående klar. Vores set-up, hvor produktionen er outsourcet, betyder, at vi er meget fleksible og derfor hurtigt kan ryste en sådan skuffelse af os.

Samtidig understreger han, at Flonidan ikke havde satset hele butikken på projektet i Tyrkiet, men sideløbende har arbejdet med at komme ind på andre markeder. Det gav blandt andet pote i Belgien, hvor Horsens-virksomheden vandt, hvad Sten Dyrmose med et smil kalder en lille ordre på en halv million gasmålere.

- Det var jo dejligt, og det er en kæmpe manifestation af vores tilstedeværelse i Benelux-landene, siger han.

Det er ikke længe siden, at Holland valgte Horsens-leverandøren til at udskifte ca. halvanden million gasmålere over en fem-årig periode fra 2016 til 2021.

- I uge fire leverede vi måler nummer en million til Holland, fortæller Sten Dyrmose, som på virksomhedens vegne er stolt af den bedrift.

- I en branche, som er kendt for en vis mængde problemer i leverancerne, er det lykkedes for vores produktion at lave en million i en samlet ordre uden de store skrammer. Så kan vi hurtigt glemme modvind. Vi kan rigtig meget, og det er dét, vi nu hæfter os ved, siger han.

Flonidans adm. direktør Sten Dyrmose og marketingchef Lis Mueusmann kan se tilbage på regnskabsåret 2017/2018 med stor tilfredshed, men der var spænding, inden enden blev god, fortæller de. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Nye markeder venter

Inden længe skal kontrakten med Holland genforhandles, for landet har langt flere målere, der står for udskiftning i årene efter 2021. Sten Dyrmose håber derfor, at den nuværende aftale med Holland kun er begyndelsen.

Samtidig har markeder uden for Europa øje på Horsens-virksomheden, og direktøren tror på uanede muligheder for Flonidan, blandt andet med indtog i områder som Mellemøsten og Asien.

I det kommende år vil Flonidan fortsat investere i udvikling, og Sten Dyrmose forventer positiv udvikling i både omsætning og resultat.

- Vi kan en masse. Vores team er for vildt. Produktmæssigt har vi aldrig stået stærkere, og på trods af store investeringer i udvikling, har vi aldrig haft så stor en indtjening, som vi netop har præsenteret. Det er faktisk svært at være sur, siger han.

Flonidans gasmålere er sammensat af moduler, som kan være forskelligt udviklet fra kunde til kunde. Arkivfoto

Annonce
Annonce
Annonce