Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Slagteriansatte har valgt ny tillidsmand

Klaus Olesen var tillidsmand for de ansatte på Danish Crown i Horsens fra 2014. I januar sagde han sit job op, og derfor er der nu valgt ny tillidsmand. Arkivfoto

Slagteriansatte har valgt ny tillidsmand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere tillidsmand Klaus Olesen har sagt farvel til Danish Crown. Derfor har de ansatte valgt ny tillidsmand - valget faldt på Morten Grau.

Egebjerg: Ansatte på svineslagteriet Danish Crown i Egebjerg har fået ny tillidsmand.

Valgt til hvervet er 39-årige Morten Grau fra Horsens. Han har været ansat på slagteriet siden 2007 og kommer fra en stilling som produktionsmedarbejder.

Han afløser Klaus Olesen, som har været de ca. 1500 ansattes tillidsmand siden 2014.

Klaus Olesen var en meget engageret tillidsmand, der lagde mange timer i arbejdet, men først på året sagde han sit job på slagteriet op for at gå nye veje, fortæller fabriksdirektør Carsten Wengel.

Tillidsmand og talsfolk
En tillidsmand på Danish Crown repræsenter ansatte på hele fabrikken. På Horsens-slagteriet tæller det ca. 1500 kolleger på både dag- og aftenhold. Da tillidsmanden hovedsageligt arbejder i dagtimerne, er der dog også valgt en assisterende tillidsmand, der alene repræsenterer aftenholdene.

Desuden er der valgt 10 talsfolk - en for hver enkelt afdeling på henholdsvis dag- og aftenhold.

70 pct. af stemmerne

Siden har de ansatte været igennem henholdsvis opstillings-perioden, hvor fem kandidater meldte sig på banen, og to runder af valget.

- Tillidsmanden skal vælges med mindst 50 pct. af stemmerne. Det fik ingen af de fem kandidater i første omgang, så der måtte en anden valgperiode til, hvor man kunne stemme på de to, der havde fået flest stemmer, forklarer Carsten Wengel.

Her sikrede Morten Grau sig i sidste uge 70 pct. af stemmerne, og dermed er han tiltrådt som tillidsmand for en periode på fire år.

Fra talsmand til tillidsmand

Morten Grau har også tidligere været fagligt engageret på slagteriet. Bl.a. har han været talsmand for den såkaldte fleks-afdeling, og han har siddet med i en lean-arbejdsgruppe.

- Derfra kender jeg Morten Grau som en åben og konstruktiv person, siger fabriksdirektør Carsten Wengel.

Selv siger den nyvalgte tillidsmand, at han har har kendskab til tillidshvervet, men at han forventer, at der mildt sagt vil være en del mere arbejde i at være tillidsmand på fuld tid. Han har blot haft tre dage på posten, men glæder sig til at tage fat på arbejdet, siger han.

Slagteriansatte har valgt ny tillidsmand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.