Satser på ejendomme i Horsens: Forventer at priserne fortsat stiger

Fonden lægger op til, at investorer kan investere alt mellem 750.000 kr. og 10 mio kr. Fonden vil herefter investere kapitalen i ejendomme i Horsens. Arkivillustration: Jens Nex

Satser på ejendomme i Horsens: Forventer at priserne fortsat stiger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mads Heide Ankjær og Kurt Ankjær står i spidsen for en ny fond, der på vegne af flere mindre investorer satser på investering i boliger i Horsens.

Horsens: Opkøb af ejendomme i Horsens er en god investering, mener medstifteren af en ny ejendomsfond, Mads Heide Ankjær.

Det fremgår af en artikel i dagbladet Børsen om fonden Oak Bolig I A/S, som Kurt og Mads Heide Ankjær stiftede i 2018, og som i dag har en ejendomsportefølje på ca. 100 boliger i Horsens.

- I øjeblikket har vi kun fokus på Horsens, fordi det er her, vi ser den højeste vækst, siger direktør Mads Ankjær til Børsen og henviser til diverse fremskrivninger, der spår, at der i Horsens skal bruges 3000 ekstra boliger over de næste fem år.

- Så vi har en forventning om, at ejendomspriserne i Horsens stille og roligt fortsætter med at stige, siger han.

Mads Ankjær har selv skudt en Horsens-ejendom med syv lejemål ind i fonden, og yderligere fire investorer er kommet til, så der nu er ca. 100 boliger i stald. De har en samlet værdi af 111 mio. kr., fremgår det.

Blandt investorerne er også arkitekt Kurt Ankjær, som desuden er bestyrelsesformand i selskabet.

Forventer afkast på 8,2 pct.

Konceptet i fonden er at gøre det let for mindre investorer at komme ind på ejendomsmarkedet. De kan investere fra 750.000 kr. og op til 10 mio. kr.

- Måske kunne de tænke sig at investere en million eller to i boligejendomme, men vel at mærke uden selv at skulle forholde sig til det praktiske som f.eks. realkreditlån, lejekontrakter eller problemer med dryppende vandhaner, forklarer Mads Ankjær til Børsen.

Investorernes kapital vil sammen med nye realkreditlån blive brugt til yderligere opkøb, forklarer han videre.

Fondens løbetid er fastsat til 10 år, men investorerne har mulighed for at komme ud efter fem år, hvis ønsket.

Mads Ankjær forventer ifølge Børsen at kunne tilbyde investorerne et årligt afkast på 8,2 pct. Hvert år udbetales tre pct. til investorerne, mens resten af det forventede afkast udbetales, når fonden og ejendommene som udgangspunkt sælges efter 10 år.

Der opkræves et mindre gebyr for forvaltning af fonden samt et resultathonoar, som først kommer til udbetaling, når fonden er solgt.

- Hvis vi ikke opnår det forventede afkast, frafalder vi helt eller delvist resultathonoraret, siger Mads Ankjær til Børsen.

Satser på ejendomme i Horsens: Forventer at priserne fortsat stiger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce