Samling på kæmpemaskiner, da nedbrydere fyldte rundt

En del af P. Olesens maskiner og køretøjer er kaldt hjem til Hovedgård i anledning af firmaets jubilæum. Den bagerste nedrivningsmaskine er Danmarks største. Foto: Morten Pape

Samling på kæmpemaskiner, da nedbrydere fyldte rundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er 50 år siden, at Peder Olesen etablerede sit nedbrydningsfirma. Det blev fejret fredag med udstilling og fest.

Hovedgård: Det var en imponerende samling af maskiner og biler, der fredag var samlet hos nedbrydningsfirmaet P. Olesen & Sønner i Hovedgård.

Store nedbrydningsmaskiner stod parkeret side om side med virksomhedens biler i P. Olesens karakteristiske orange farver.

Anledningen var, at P. Olesen & Sønner fejrede, at det er 50 år siden, Peder Olesen startede virksomheden fra sin bolig ved Fasterholt.

- Vi har aldrig før haft så mange maskiner samlet på én gang. Vi havde også samlet en stor del af vores maskiner for 10 år siden, men dengang var vi ikke så store som i dag, fortæller Peter Olesen, der er barnebarn af stifteren og medejer af P. Olesen & Sønner.

I anledning af jubilæet var nedrivningen over hele landet sat i stå.

- Vi har alle vores medarbejdere samlet i formiddag, og fra kl. 12 holder vi åbent hus, fortalte Peter Olesen fredag formiddag.

Vi har aldrig før haft så mange maskiner samlet på én gang. Vi havde også samlet en stor del af vores maskiner for 10 år siden, men dengang var vi ikke så store som i dag.
Peter Olesen, P. Olesen & Sønner
108 af P. Olesens biler var fredag samlet ved firmaets hovedkvarter. Foto: Morten Pape
108 af P. Olesens biler var fredag samlet ved firmaets hovedkvarter. Foto: Morten Pape

Danmarks største

108 biler holdt parkeret ved siden af hinanden og ved siden af de mange maskiner.

Også firmaets største nedrivningsmaskiner var til stede i Hovedgård.

- Den største af nedbrydningsmaskinerne er også Danmarks største. Den kan nå en højde på 37 meter og vejer 100 ton. Jeg vil tro, at vi har samlet omkring 50 pct. af vores største maskiner over 15-20 ton i dag. Alt i alt er det omkring en tredjedel af alle vores maskiner, vi har samlet i anledning af jubilæet, fortæller Peter Olesen.

P. Olesen & Sønner har de senere år haft vind i sejlene som en følge af et landsdækkende byggeboom. For otte år siden var der omkring 50 ansatte.

- I dag har vi mellem 140 og 150 ansatte over hele landet, og dertil kommer folk, vi lejer ind. Det svinger mellem 50 og 200 afhængigt af, hvor travlt vi har, fortæller Peter Olesen.

Firmaets karakteristiske orange farve kan bl.a. ses forskellige steder i Horsens, hvor der bliver revet ned for at blive bygget op. F.eks. var det P. Olesen & Sønner, der stod bag nedrivningen på Kvickly-grunden.

- Hvor mange nedbrydningsfirmaer i Danmark er større end P. Olesen?

- Det ved jeg ikke. Hvis vi ser på rene nedbrydningsfirmaer, så vil jeg tro, vi er de største, vurderer Peter Olesen.

Hvad skal man med en flagstang, når maskinerne kan sørge for, at flag og bannere vejrer, så alle i Hovedgård kan se dem? Foto: Morten Pape
Hvad skal man med en flagstang, når maskinerne kan sørge for, at flag og bannere vejrer, så alle i Hovedgård kan se dem? Foto: Morten Pape
De store nedrivningsmaskinervar samlet i Hovedgård i anledning af firmaets jubilæum. Foto: Morten Pape
De store nedrivningsmaskinervar samlet i Hovedgård i anledning af firmaets jubilæum. Foto: Morten Pape

Samling på kæmpemaskiner, da nedbrydere fyldte rundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce