Salg af kanal-lejligheder skydes snart i gang - til priser, hvor mange kan være med

Det vestlige kanalhus får 25 ejerlejligheder fordelt på fem etager og i fem størrelser, som plantegningen her viser. Altanerne på de største af boligerne står på pæle i den nye kanal. Hus 2 i baggrunden er der endnu ikke offentliggjort eksakte planer for - ud over at der bliver 30 lejligheder. Det bageste kanalhus bliver til 35 lejelejligheder. Visualisering: Arkitektfirmaet RUM

Salg af kanal-lejligheder skydes snart i gang - til priser, hvor mange kan være med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Medio december starter salget af 25 ejerlejligheder i det ene af kanalhusene i Horsens, og udbyderen slår på, at prisniveauet ikke før er set på havnen.

Horsens: Ejerligheder på 75-120 kvm med indflytning om godt et år: I december 2019.

Det er planen for det ene af tre kanalhuse på Nopa-grunden/Jernlageret, der sættes til salg midt i december.

Mette Holst, partner og daglig leder hos Nybolig Projektsalg Horsens, tør ikke sætte eksakt startdato på salget endnu, men fast står det, at det kanalhus, der vender længst mod vest, kommer til at indeholde 25 ejerlejligheder i fem forskellige størrelser.

De mindste er på 75 kvm, de største 120 kvm. Priserne starter ved 1,875 mio. kr. De dyreste med bl.a. vinkelaltan koster 4,675 mio. kr. Inkluderet er brugsret til den p-kælder, der er i gang med at blive lavet.

Hos Nybolig er der fokus på, at priserne skal appellere bredt og være med til at skabe mangfoldighed på havnen:

- Det er ikke billige ejerlejligheder, og det er bestemt ikke discount, men mange har måske den antagelse, at de ikke kan være med prismæssigt, og derfor kigger de slet ikke på mulighederne. Det glæder os, at vi kan lancere et projekt med priser, som ikke hidtil har været repræsenteret på havnen, siger Mette Holst.

Hun peger på, at ejerlejlighederne kan være interessante for f.eks. et ungt par, der har plads til i hvert fald ét barn, seniorer og enlige med og uden børn, så beboersammensætningen i havneområdet bliver bred.

Mange har måske den antagelse, at de ikke kan være med prismæssigt, og derfor kigger de slet ikke på mulighederne på havnen.
Mette Holst, partner og daglig leder, Nybolig Projektsalg Horsens
Tre store byggeprojekter
Tre store byggeprojekter er i gang på størstedelen af den 42.000 kvm store Nopa-grund/Jernlageret.Entreprenørvirksomheden Torntoft & Mortensen står for byggeriet.

1) Boligforeningen Odinsgaard har ud mod Strandpromenaden 157 almene boliger i fem-syv etager på vej - med dagligvarebutikken Meny i stueplan.

Dertil kommer Annexhusene med i alt 44 lejligheder, der danner det sydvestlige hjørne af komplekset ud mod Strandpromenaden. De er solgt til Hans Ole Poulsen, Vejle, der vil leje ud.

2) Havnehusene i tre-otte etager, i alt 94 lejligheder - formentlig i et miks af leje- og ejerboliger. Det svenske ejendomsselskab Heimstaden står bag.

3) Kanalhusene - tre stk. med henholdsvis 25, 30 og 35 lejligheder. De to førstnævnte er købt af Dansk Boliginvest Aps i Esbjerg. Den sidste er solgt til Hans Ole Poulsen, der vil leje ud.
En vinkelaltan i de største af ejerlejlighederne, der udbydes til salg midt i december. Visualisering: Arkitektfirmaet RUM
En vinkelaltan i de største af ejerlejlighederne, der udbydes til salg midt i december. Visualisering: Arkitektfirmaet RUM

Altaner på pæle i vandet

Kanalhusene bliver specielle på den måde, at altanerne på de fem store 120 kvm-lejligheder står på pæle ude i vandet. Som plantegningen viser, giver det mere intime terrasser uden forbipasserende. De går i stedet under husene.

En investorgruppe med Dansk Boliginvest ApS i spidsen har købt de to vestligste af kanalhusene, og foreløbig bliver det ene af dem altså udbudt som ejerlejligheder via Nybolig.

Det er endnu usikkert, hvad der skal ske med det andet, mens det står klart, at det østligste kanalhus, der også er det største af de tre, bliver til 35 lejeboliger. Det er købt af Vejle-investor Hans Ole Poulsen.

Fra marts går det stærkt

Som tidligere omtalt i Folkebladet er arbejdet i området i fuld gang - selv om det kan være svært at se for forbipasserende. Arbejdet foregår i hvert fald et par måneder endnu under jorden.

Elementerne til kanalhusene rejses i marts, oplyser Mette Holst med henvisning til direktør Lars Zülau Henriksen fra Dansk Boliginvest ApS.

- Fra marts går det rigtig stærkt, siger Mette Holst med bl.a. henvisning til, at det lige nu kan være svært at forestille sig den næsten bare grund omdannet til et boligområde summende af liv inden for et-to år.

De tre kanalhuse er forskellige i størrelse: Der bliver 35 lejligheder i den østligste - og største - 30 i den midterste og altså 25 mod vest. Husene opføres samtidig.

Kanalprojektet får en bredde på 25 meter gennem området og 40 meter der, hvor kanalen møder havneindløbet - og det er bredere end lignende løsninger andre steder i Danmark.

Salg af kanal-lejligheder skydes snart i gang - til priser, hvor mange kan være med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce