Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Så er der flisvarme i rørene: Nyt biomasse-anlæg på Endelavevej producerer varme

Her ses Bjarne Skyum, som er projektleder ved Fjernvarme Horsens, i flislageret i biomasseanlægget. Når flisen ankommer, bliver det lagt ned i en af gravene, der er udenfor. Herefter sørger den gule krangrab for, at flisen bliver ført ind i lageret. Krangrabben kan flytte 6,5 kbm ad gangen, som man kan se på billedet. Og den kan flytte 200 kbm flis i timen. Foto: Søren E. Alwan

Så er der flisvarme i rørene: Nyt biomasse-anlæg på Endelavevej producerer varme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter at have været i gang med at bygge nyt biomasseanlæg på Endelavevej i omkring et år er Fjernvarme Horsens nu i fuld gang med at teste systemet. Samtidig leverer det varme til nye forbrugere.

Horsens: Røggassen ryger ud af skorstenen og stiger til vejrs på Endelavevej i Horsens. Første etape af det nye biomasseanlæg, som opføres ved siden af det eksisterende kraftvarmeværk, er i fuld gang med at blive testet.

I starten af november blev der lavet koldtest for at tjekke signalerne og styringen af hele systemet. Og i midten af november blev anlægget startet. Samtidig begyndte det at levere varme til omkring 5000 nye forbrugere under Fjernvarme Horsens. I alt leverer det, sammen med kraftvarmeværket ved siden af, varme til omkring 12.000 husstande.

- Her i midten af november havde vi "first fire" - altså vi begyndte at brænde flisen, og det har været i gang lige siden, hvor vi har foretaget forskellige justeringer. Men det har kørt fint, og der har ikke været problemer, fortæller Bjarne Skyum, projektleder ved Fjernvarme Horsens.

Borger fyrede bredside af mod flis-varme i Horsens - nu svarer ministeren

Test af forskelligt flis

I december testede medarbejderne videre og udfordrede anlægget med forskellige typer flis. Både vandindholdet i flisen og vægten har varieret.

- Det har kørt fantastisk. Anlægget har automatisk tilpasset sig de forskellige brændsler, så det er vi godt tilfredse med, siger Bjarne Skyum.

Derudover er sikkerheden ved anlægget blevet gennemtestet, og alle tests er blevet godkendt af TÜV (Technischer ÜberwachungsVerein), der er en inspektionsforening.

Det forventes, at det hele formelt bliver overleveret til Fjernvarme Horsens 1. marts 2018.

Det nye biomasseværk bygges i to etaper. Når det er helt færdigt i 2021, vil bygningen få et samlet areal på 5000 kvm. Værket vil kun være i drift fra oktober til april, når behovet for varme er størst.

Det nye værk bliver opført som en del af den strategiske energiplan, som Horsens Kommune vedtog i 2013. Her er planen, at naturgas og olie skal udfases som varmeforsyning i hele kommunen. I stedet skal der bruges fjernvarme, da naturgas er den største udleder af CO2 i Horsens Kommune. Ved at udskifte det med fjernvarme reducerer man den årlige CO2-udledning med 85 procent.