Robusthed er et nøgleord: Driftigt inventar-firma rykker til Horsens

Kolon Total Inventars jyske afdeling, der ligger i Horsens, består af Christian Poulsen (til venstre) og Knud Erik Strandbæk. Foto: Søren E. Alwan

Robusthed er et nøgleord: Driftigt inventar-firma rykker til Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kolon Total Inventar, der leverer slidbart inventar til private hjem og institutioner, har rykket sin jyske afdeling til Sandøvej i Horsens.

Horsens: Hvad enten der er tale om energiske skolebørn, der benytter frikvarteret til at lege "jorden er giftig", sejrsgale AC Horsens-spillere, der hopper og springer på omklædningsbænkene, eller blot en ivrig køkkenejer, der ikke sparer på kræfterne, når han river snack-skabet op, er der ingen grund til bekymring.

Hos firmaet Kolon Total Inventar, der i november 2018 åbnede afdeling i Horsens, er "robusthed" et nøgleord.

Inventar-virksomheden, der er kendt for sit kolon-formede hængsel, deraf navnet, har specialiseret sig i at levere holdbart inventar til private hjem, heriblandt køkkener, og institutioner som skoler, plejecentre og hospitaler.

- Vores produkter er dyre, men også mere holdbare, end hvad man får andre steder, siger Christian Poulsen, sælger og indretningskonsulent, der udgør halvdelen af Kolons jyske mandskab.

Virksomheden, der indtil 2016 hed Kolon Skabssystemer, blev stiftet i 1972 og har hovedsæde i Osted på Sjælland, hvor langt hovedparten af firmaets 40 ansatte samt selskabets hovedlager befinder sig. I 2015 åbnede Kolon en afdeling i Silkeborg, og denne er nu flyttet til Horsens.

- Vi, der arbejdede i Silkeborg, bor begge i Horsens, så det gav mening at flytte. Ikke mindst fordi flere af vores opgaver også ligger her, siger Christian Poulsen.

Kolon har blandt andet indrettet AC Horsens' ny omklædningrum, firmaet har bygget et produktionskøkken på Lundskolen, og inden længe skal Kolon installere et anretterkøkken på Stensballeskolen.

Når det går godt, handler det blandt andet om, at vi løser flere specialopgaver i dag, end vi gjorde tidligere. Inklusionsmøbler, laboratorieinventar og omklædningsrum er gode eksempler på det.
Knud Erik Strandbæk
Kolon Total Inventar
Inventar-virksomhed, som er ejet af aktieselskabet FJ Trading.Har for nyligt flyttet sin jyske afdeling til Horsens, hvor der i øjeblikket sidder to mand. Kolons hovedafdeling ligger i Osted, Lejre, hvor lidt mindre end 40 personer er ansat.

Firmaet blev stiftet i 1972 og er kendt på sit særlige kolon-hængsel. I starten producerede det primært kvalitetskøkkener, men i dag leverer det også inventar til blandt andet skoler, hospitaler og plejecentre.

Det har blandt andet indrettet AC Horsens' ny omklædningsrum og installeret et produktionskøkken på Lundskolen.

Ejerselskabet FJ Trading kom ud af 2018 med et overskud på 4,58 millioner kroner før skat.
I midten af 1970'erne skabte Kolon det hængsel, som gav navn til virksomheden. Hængslet er fortsat virksomhedens kendetegn. Foto: Søren E. Alwan
I midten af 1970'erne skabte Kolon det hængsel, som gav navn til virksomheden. Hængslet er fortsat virksomhedens kendetegn. Foto: Søren E. Alwan

Naboer til Horsens Polstring

Kolon, der er ejet af aktieselskabet FJ Trading, er flyttet ind på Sandøvej, hvor firmaet har kontor og et lille lager.

Bygningen på Sandøvej deler Kolon med Horsens Polstring.

- Vi har nogle af de samme kunder som Horsens Polstring, så naboskabet giver mulighed for at samarbejde, siger Knud Erik Strandbæk.

Han er sælger og indretningskonsulent og har været ansat i Kolon siden 2013.

Han var oprindelig ejer af inventarvirksomheden Total Inventar, som Kolon opkøbte i 2013. De to firmaer, Kolon Skabssystemer og Total Inventar, blev i 2016 slået sammen til Kolon Total Inventar.

Som firmaets jyske repræsentant fik Knud Erik Strandbæk til opgave at udbrede Kolons forretning i den vestlige del af Danmark. Den opgave fik han assistance til, da Christian Poulsen blev ansat i 2017.

- Vi kommer begge med erfaring fra branchen og et netværk, vi kan trække på. Jeg har eksempelvis mange kontakter til kommuner, siger Christian Poulsen.

Kolon Total Inventar producerede i starten af virksomhedens levetid kvalitetskøkkener. Siden da er inventarproduktionen blevet udvidet til også at gælde eksempelvis lokaler til folkeskoler. Foto: Søren E. Alwan
Kolon Total Inventar producerede i starten af virksomhedens levetid kvalitetskøkkener. Siden da er inventarproduktionen blevet udvidet til også at gælde eksempelvis lokaler til folkeskoler. Foto: Søren E. Alwan

Forstærkning til marts

FJ Trading kom ud af regnskabsåret for 2018 med en bruttofortjeneste på over 19 millioner kroner og et overskud på 4,58 millioner kroner før skat. Begge dele illustrerer en pæn fremgang siden 2017, og den fremgang har selskabets jyske afdeling bidraget til.

- Vi mærker stor efterspørgsel, og vi har travlt. Faktisk får vi så mange opgaver ind, at vi har ansat en medarbejder mere per 1. marts, siger Christian Poulsen.

Firmaets salg foregår gennem kundekontakter og licitationer og med et godt netværk til el-, vvs-, ventilation- og gulvfirmaer kan Kolon varetage totalentrepriser.

- Når det går godt, handler det blandt andet om, at vi løser flere specialopgaver i dag, end vi gjorde tidligere. Inklusionsmøbler, laboratorieinventar og omklædningsrum er gode eksempler på det, siger Knud Erik Strandbæk.

Han tror på en gunstig fremtid for den horsensianske filial.

- Inden for to år, tror jeg, der sidder fem ansatte her på adressen, siger Knud Erik Strandbæk.

Kolon Total Inventars horsensianske afdeling dækker både Jylland og Fyn.

Kolon Total Inventars jyske afdeling, der ligger i Horsens, består af Christian Poulsen (til venstre) og Knud Erik Strandbæk. Foto: Søren E. Alwan
Kolon Total Inventars jyske afdeling, der ligger i Horsens, består af Christian Poulsen (til venstre) og Knud Erik Strandbæk. Foto: Søren E. Alwan

Robusthed er et nøgleord: Driftigt inventar-firma rykker til Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce